Advarsel mod "party"-kosttilskud

Vi har et sundhedssystem, som er solidt på mange måder og den hjælp, vi kan få der, kender de fleste af os. Vi kan blive opererede, få kemoterapi, blive medicinerede, blive organtransplanterede, få taget blodprøver, blive udredt, altså få stillet en diagnose.

Vi kan regne ud, at der bliver kalkuleret med en udgift til sundhed pr. liv. Og vi kan typisk se, at folk er mest syge og skrantende i deres sene alder. Hvilket er klart nok, når man tager i betragtning, at kroppen er blevet brugt og derved slidt igennem mange år. Og derfor modtager befolkningen selvfølgelig også de behandlinger etc. som er mest omfattende og dyrest i den sene alder.
Men er det den bedste måde at varetage sundheden på?

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om det nu også er så godt, som det kunne være? Det undrer mig, at man kan spise, drikke, ryge og indtage al den medicin (hormoner, lykkepiller og smertestillende) som man vil. Uden at tænke på vedligeholdelse og forebyggelse. Uden at tage hensyn til de langsigtede resultater det har for organismen.

Giver det mening, at man kan ryge sig til en lungecancer og så få kemoterapi etc. som behandling på samfundets regning, uden at der bliver stillet krav den anden vej rundt? Altså, at hvis man har lungecancer, må man  holde op med at ryge. Ellers svarer det til, at man vil nære og slukke en brand på samme tid. Vældig svær opgave.
Det virker som om man altid tænker kortsigtede løsninger og det er da skræmmende.

Vi har et problem, og det skal vi løse. Så vi behandler det synlige symptom. Og det sker mange gange med medicin i alle afskygninger. Får vi så andre bivirkninger af den første medicin, så får vi bare medicin mod det også og så kører rouletten. Mange mennesker dør hvert år af medicinforgiftning og fejlmedicinering. Prøv at se efter i din egen familie eller bekendtskabskreds; der vil du desværre nok kunne finde eksempler. Mellem 5.000-80.000 mennesker på årsbasis lider denne skæbnesvangre skæbne, i sundhedens navn. Alle sammen mennesker med familie og venner som os selv. Uhyggeligt efter min mening.
Hvad hvis vi bliver nødt til at forstå, hvorfor vi fik problemet i første omgang og så lærte at forebygge i stedet for? Hvad med at tænke mere langsigtet?

Jeg kunne fristes til at tro, at vores system ser ud til at fungere sådan her: Skynd dig at få en uddannelse, så du kan få et arbejde, så du kan komme til at betale skat. Og når du så når pensionsalderen, er det egentlig okay, at du dør, for så bliver du sådan set bare en økonomisk belastning for samfundet. Det er da til at forstå, men langt sværere at acceptere. Er det en velfærdsstat, vi kan nyde og have tillid til når det virkelig gælder?
 
Hvorfor er det, at vi ikke laver rutinemæssige check på befolkningen, inden det går helt galt? Knoglescanninger fra 30 års alderen på kvinder. Scanninger af de indre organer omkring 40 års alderen på alle,  for at finde antydninger af celleforandringer; vi ved jo at cancer opdaget i et tidligt stadie er langt nemmere at helbrede. Blodprøver hvor resultatet blev fortalt, også selvom patienten ikke skal have medicin. Mange bliver sendt ud af døren med den besked om, at de har det fint. Men blodprøven er ikke fin, den har bare ikke overskredet grænsen for, hvornår man udskriver medicin. Mange går ud af døren og tænker: Det kan ikke være sandt, at jeg har det så skidt, når jeg er helt rask.

Hvorfor fortæller man ikke sandheden til folk og sender dem videre til nogen, som kan hjælpe dem? Hvorfor er det så svært? Ligger der et pres fra medicinalindustriens side? Må lægerne slet ikke have med naturmedicin at gøre? Men kun medicinalindustriens medicin?
Hvorfor laver vi ikke en sundhedspolitik, hvor alt det sunde mad: Økologiske grøntsager, nødder, frugt o.lign. er til at betale. Og alt den slemme mad: Hvidt sukker, hvidt brød, kød fyldt med hormoner, alkohol og cigaretter koster mere? I dagens Danmark er det jo omvendt. Der er simpelthen ekstra afgifter på nødder (den såkaldte "luksusafgift"/red.). Hvorfor laver vi ikke en omlægning af de danske landbrug, til økologiske/biodynamiske landbrug, evt. over en årrække?

Hvorfor lærer vi ikke børnene i skolerne at leve sundt? Starte hver dag med 2 timers motion som en god start på dagen. Få økologisk, sund, individuel mad. Her tænker jeg på glutenfri kost og evt. vegetarisk kost efter behov? Hvorfor er det ikke et fag at lære at have det godt med sin egen krop?

Hvorfor er det, at vi tror, man kan blive født med en krop, og så putte hvad som helst ind i den og stadigvæk få den til at fungere? Ingen ved sine fulde fem ville behandle deres bil som de behandler deres krop. Bilen skal til syn hvert andet år, men hvad med kroppen?

Hvad med at lære, hvad det vil sige at tage ansvar for egen krop? Men hvor kan vi lære det?