Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 20 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 20 gæster online
Forside
Ungpigeværelse i feng shui stil PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Zandra Henningsen   
lørdag 26. januar 2008

Hej Zandra

Jeg er en 17-årig pige, der i længere tid gerne har villet indrette mit værelse i 'feng shui stil', da jeg mener, at det kun kan være godt, på alle områder af mit liv. Og det går også rimelig godt med de fleste møbler, men jeg har et problem med mit klædeskab! Det er et rimelig stort ahorns-klædeskab, med 3 låger og 3 skuffer og et stort spejl på midterste låge (billede vedhæftet), men jeg kan simpelthen ikke finde ud af i hvilket område af mit værelse, jeg skal placere det, da jeg ikke ved, om det så vil have nogen negativ virkning på det område? Jeg har også vedhæftet en plan over mit værelse og de forskellige områders placering. Og så er jeg også en smule i tvivl om, hvor det ville være godt at placere et tv?
 
Jeg håber meget, at du kan hjælpe, på forhånd tak.

Hilsen Sandra

Hej Sandra.

Jeg kan godt forstå, at du vil indrette med feng shui. Balance er noget de flest af os har brug for.

Det vigtigste møbel i dit værelse må være din seng, da det er her du bruger mange timer af dit liv, og det er når du sover, at du skal regenerere og samle kræfter til dagen, der ligger foran dig. Men jeg kan da sige, at det er vigtigt, at du lægger mærke til, hvad spejlet i skabet spejler:
- er det f.eks dig, når du vågner om morgenen? Det vil være uheldigt, da det første du ser, når du vågner, er en søvnig Sandra – ikke nogen energisk energi at starte på.
- er det et billede på den anden side af væggen, og i så fald hvad er der på billedet, og er det noget, du vil fordoble?
- et det lige overfor et vindue, vil den energi/lys, der kommer ind, blive sendt direkte ud igen, og sådan vil det køre frem og tilbage hele dagen, hvilket vil give meget urolig energi, som kan gøre det svært for dig at sove i rummet.
- er spejlet lige overfor en dør, vil den energi, som kommer ind, straks blive sendt ud af døren igen, og derved får du ingen gavn af den.

Hvis du ikke kan finde det perfekte sted for skabet, er der den mulighed, at du kan dække spejlet til med et stykke stof, som du fjerne, når du skal bruge spejlet. Ikke den mest praktiske løsning, men dog en løsning.

Et tv kan stå godt i området for kreativitet, da området også repræsenterer leg og underholdning. Men igen, når du kun har et rum, bliver det en prioritetssag, hvor du er nødt til at forholde dig til, hvad der er vigtigst at prioritere højest, og så må resten indrette sig derefter.

Jeg håber du vil få gavn af disse oplysninger og du vil føle at du får et godt værelse.

Venlig hilsen
Zandra Henningsen
Feng shui konsulent
www.henningsenco.dk

Sidst opdateret ( søndag 06. juli 2008 )
 
< Forrige   Næste >