Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 23 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 23 gæster online
Forside
Jeg vil helst klare mig uden medicin PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
lørdag 07. oktober 2006

Hej brevkasse.

Jeg har lige hos min læge fået konstateret for højt blodtryk, meget for højt, ca. 180/112, bare et gennemsnit. Blodtrykket var dog faldet til 168/103 efter nogle dage med konditræning.
Min læge vil meget gerne give mig medicin, men jeg vil helst klare mig uden og har fået 14 dage - 1 måned til at forsøge i.
Hvad kan jeg gøre? Jeg er begyndt at dyrke motion, kondihold dvs. step, low, kondi 3-4 gange om ugen, og vil regulere min kost.
Vil det hjælpe, hvis jeg tager Q-10, hvis ja, hvor meget og hvilken dosis, og evt. Kryolic hvidløgspiller, som jeg har læst er godt mod forhøjet blodtryk.
Er der andet jeg kan gøre? Undgå lakrids og salt? Jeg ryger ikke og drikker ikke. Jeg er 47 år og vejer nok 10 kg for meget. Jeg har blodtype 0. Jeg har lidt stress pga. mine børn, der rejser hjemmefra, og jeg skiftede job 1. januar. Det var hårdt, men går nu fint. Min mand døde for et 3½ år siden efter nogle hårde år. Men jeg føler mig ikke stresset og det sidste burde jo ikke påvirke mig mere – eller?

med venlig hilsen
Vægten

Kære Vægt.

Uanset hvor højt dit blodtryk er, så er det væsentligt at kende årsagen til ubalancen for at få det hurtigt ned. Det nytter jo ikke at begynde at styrte rundt på gader, veje og i motionscentre, hvis det faktisk er en mindre stresset hverdag, der er brug for. Med mindre du, som DU jo er, er en type, der faktisk stresser af med hård motion (blodtype 0).
Højt blodtryk kan ofte ses hos kvinder i og efter overgangsalderen, især hvis de også er overvægtige.
Stress er som regel synderen, når et menneske med blodtype 0 får forhøjet blodtryk. Noget kan tyde på, at det også er årsagen hos dig, siden du reagerer så positivt på motion. Hård motion er nemlig 0-typens stressventil. Hvorfor du så er stresset, kan vi kun gisne om. Men det er ikke utænkeligt, at din mands død har efterladt dig i forhøjet alarmberedskab, så der skal mindre til, før du bliver stresset. Det skyldes, at følelsesmæssig uligevægt for blodtype 0 let fører til vrede, frustration og skuffelse pga. magtesløsheden. Det er ikke en situation, blodtype 0 har det godt med, da de af natur er effektive og handlekraftige mennesker. Desuden er det, at du har et fysisk symptom i sig selv en stressfaktor for kroppen.
En anden ting er, at forhøjet blodtryk, symbolsk betragtet, fortæller en historie om vrede eller tilsvarende ”hede” følelser, der ikke erkendes og får lov til at komme til udtryk. Det er vigtigt, at du gør et stykke arbejde for at erkende og bearbejde de følelser, der er tale om. Når det er blodet, det handler om, er det oftest forbundet med familiemæssige konflikter omhandlende kærlighed og livslyst. Det er derfor overvejende sandsynligt, at din mands sygdom og død har lagt grunden til dit nu forhøjede blodtryk. Dine børns udrejse fra ”reden” kan – uden at du har tænkt nærmere over det – let have aktiveret din gamle sorg over at blive forladt uden at kunne gøre noget for at afværge det. Så tag et nøje kig på dit følelsesliv. Evt. med hjælp fra en professionel.

For at opnå det bedste stresslindrende resultat for kroppen, skal du dyrke hård motion 30 – 45 min. mindst 4 gange om ugen (husk at varme op med stræk- og smidighedsøvelser). Afslut med mindst 5 minutters nedkøling i form af stræk- og afslapningsøvelser. Men husk at holde hviledagene ind imellem.

Kosten er en anden, vigtig side af din behandling. Gå på biblioteket og lån bogen ”Spis efter din Blodtype” af Peter D’Adamo. Her kan du se, hvad du bør undgå i din kost. Det er for omfattende at nævne det her. Ved at følge blodtype 0’s kostplan blot nogenlunde (undgå de værste balanceforstyrrende fødeelementer), er jeg sikker på, at du kan nå et langt skridt. De værste syndere er: Hvede og hvedebaserede produkter, majs, kidneybønner, hvidfrøede bønner, linser, jordnødder og kartofler. Desuden skal du så vidt muligt undgå mælkeprodukter, da du har svært ved at fordøje dem ordentligt. Kød af god kvalitet (120-150 g 6-9 gange om ugen) giver dig styrke, energi og et effektivt stofskifte, hvilket igen hjælper på vægten, som igen skåner hjertet. Spis olierige koldtvandsfisk tit og ofte samt masser af gavnlige frugter og grøntsager. Et glas vin i ny og næ kan du evt. også have gavn af. Spring aldrig et måltid over, hvis du overhovedet kan undgå det. I bogen får du også gode råd til, hvilke kosttilskud, der er gavnlige for dig. Især B-komplekset vil kunne hjælpe dig af med stress.
 
Q10 er et hjælpeenzym, der allerede forefindes i kroppen, men som det kan være let at komme i underskud af med alderen. Hvis du følger din blodtypediæt (eller i det hele taget spiser varieret), så vil du være dækket ind, men da det ikke kan overdoseres, kan du uden risiko tage et tilskud på 20-30 mg dagligt, hvis du føler for det, indtil du har indarbejdet de nye kostvaner. Hvidløg er bedst friske, men der er jo lige det med lugten …
Salt og lakrids bør du i hvert fald undgå. I Danmark er saltet ofte jodberiget for at undgå mangel på dette vigtige stof. Du kan dække dit jodindtag ved at spise fx fisk/skaldyr og blæretang, da natrium kan være en medvirkende årsag til forhøjet blodtryk og væskeophobning (der ofte er en del af et overvægtsproblem). Blæretang er for 0-typer desuden et effektivt bidrag i kampen mod vægten. Det har desværre ikke samme gode virkning i den retning for de andre blodtyper.

Jeg håber, at dette har givet dig en hjælp til dit problem. Det er dejligt, at du er så motiveret for at bringe dit blodtryk ned ad naturlig vej. Altså: Indsats på 3 områder – kost, motion og psyke. Jeg ønsker dig alt muligt held med dit forehavende.

Mange hilsner
Maryanna Morthensen
Blodtypekostvejleder, exam. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk

26.10.2006

Hejsa

Du tog dig tid til at svare mig, da jeg skrev vedr. forhøjet blodtryk, så jeg vil lige skrive hvad der senere er sket:
 
Jeg var til kontrol hos lægen d 24.10., altså 19 dage efter første besøg og mit blodtryk er blevet normalt ca. 150/90 og jeg har tabt 3 kg ... jeg skal selvfølgelig til kontrol igen om 14 dage, og fortsætter selvfølgelig med det som ser ud til at have virket:
Træning (aerobic) 3 gange om ugen, en time hver gang, hvor jeg kommer til at svede og får pulsen op, frugt til morgenmad, salat og protein eller salat og kulhydrat til frokost, gulerødder i stave til at spise i løbet af dagen og alm. aftensmad bare mindre mængde ... og helst ikke spise efter kl 20 ... engang imellem og slet ikke hver dag spiser jeg måske et lille stykke chokolade, mørkt, man kan ikke spise så meget, men det giver lidt sødt og tager trangen ... og på jobbet går jeg hen til en kollega i stedet for at råbe, går hen med en sag ad gangen i stedet for at samle sammen; det bruger lidt mere tid, men jeg får rejst mig fra stolen oftere ... små ting, men sikkert godt.
Så tak for hjælpen ... vil så se at komme igang med dine råd vedr. stress og følelser; det blive ikke let.
 

Med venlig hilsen
Vægten

Sidst opdateret ( fredag 31. december 2010 )
 
< Forrige   Næste >