Advarsel mod "party"-kosttilskud

Et ordsprog siger noget i retning af: Man kan ikke forhindre sorgens fugle i at lande, men man kan forhindre dem i at bygge rede i sit hår.

Sorgen vil altid være en livsledsager i kortere eller længere perioder af vores liv. Ingen af os undgår sorg. Men sorg kan have rigtig mange ansigter og derfor går nogle mennesker med en sorg gennem hele livet, måske uden at være helt klar over det.

Den sorg, der opstår i forbindelse med en nærtståendes død er klar og forståelig, men den sorg, der opstår i barneårene på grund af svigt fra forældre kan ligge som en grundstemning resten af livet og den stjæler glæden fra livet.

Sorg er en følelse af tab, af at have mistet, det er den tristhed, afmagt, handlingslammelse, der indtræffer når noget ophører. Derfor kan sorgen optræde ved ethvert tab, ikke kun ved dødsfald, men også ved skilsmisse, andet arbejde; børn, der flytter hjemmefra, en elsket ting, der går i stykker, den kære gamle bil, der ikke kan mere, et kæledyrs død, ved alvorlig sygdom, der giver frygt for tab. Hvis sorgen er i forbindelse med fx jobskifte, kan den udmærket gå hånd i hånd med glæden over det nye. Sorgen ved en skilsmisse kan for den vragede part være fuldt ud lige så svær som ved dødsfald, og her vil sorgen ofte være ledsaget af følelsen af at være afvist, kasseret. Men også den part, der har forladt et parforhold kan føle sorg over det, der ikke er mere.

Sorgen kan vise sig på mange måder. Nogle viser åbenlyst deres sorg med tårer og ked-af-det-hed. Andre viser deres sorg med vrede rettet mod omgivelserne, måske rettet mod et behandlerteam på sygehuset eller i hjemmeplejen, som bliver beskyldt for svigt. Sorgen kan vise sig som en total handlingslammelse, hvor selv dagligdags ting som almindelig hygiejne og indtagelse af mad bliver for store opgaver.

Hos børn kan sorgen ses som en overstadighed, som de voksne slet ikke forstår, den kan ses som vrede, måske med vold også, og den kan selvfølgelig også ses som den rene sorg. Hos børn kan sorgen give indlæringsproblemer og trækken sig tilbage socialt. Børn i sorg over fx en mistet forældre kan give så stor støtte til den tilbageværende forældre, at han eller hun overser sit eget behov for at sørge.

Vi skal ikke mange år tilbage, før den officielle holdning var, at børn ikke kunne føle sorg. Det kan de så absolut, lige så voldsomt som voksne, men ofte på en anden måde, som voksne ikke altid forstår.
Derfor glæder det mig, at skoler nu så småt er ved at få et beredskab til de børn, der mister en nærtstående, for sammen med beredskabet kommer forståelsen af den måde børn sørger på.

Børn af forældre, der ikke magter der rolle som forældre, måske på grund af alkoholisme, narko-afhængighed, seksuelle overgreb, oplever et svigt, der medfører en sorg. En sorg, der er udløst af ikke at føle sig god nok, en sorg over muligheder, der ikke bliver til noget. Drømme, der må briste på grund af manglende støtte fra de nærmeste. Denne sorg kan blive livslang, og hele livet igennem give en følelse af, at det nytter ikke noget, jeg lykkes ikke med noget.

Den voksne erkender måske ikke, at disse følelser stammer fra barndommen, men tror det er en tristhed, depression, der relaterer sig til noget mere nutidigt. Når den svigtende forældre dør, kan det udløse en voldsom sorg, som om mange års opsparet sorg udløses på en gang. Sorgens styrke er uforståelig, fordi så meget holdt vedkommende da heller ikke af sin far eller mor. Men her er der måske tale om en sorg over, at muligheden nu uigenkaldeligt er forbi for at få en kærlig far eller mor. Barnet indeni mister for altid håbet om en forældrekærlighed.

Sorgbearbejdning er yderst vigtig, men den kræver, at man erkender sin sorg, tør være i den og ikke flygter fra den. Omgivelserne giver støtte til sorgen umiddelbart efter tabet og ikke hvis sorgen først viser sig/tør erkendes og udleves tre år senere. For den voksne med sorg tilbage fra barndommen vil det ofte være en stor gave til en selv at få hjælp af en behandler, der kan håndtere denne form for sorg, og give redskaber til at bearbejde den, og finde glæden ved livet.

Til den akut sorgramtes netværk vil jeg gerne sige: Turd en andens sorg, lad være med at gå over på det andet fortov, fordi du ikke ved, hvad du skal sige. Vær lyttende, vær støttende, vær praktisk og lav lidt mad.

Til netværket omkring den livslangt sorgramte: Vær lyttende og støttende og aldrig fordømmende. Hjælp evt. den sorgramte til en behandler; det kan være en psykoterapeut, en psykolog, en akupunktør, en zoneterapeut, en kinesiolog, en healer. Mulighederne for hjælp er mange.

Der findes mange mennesker i denne kategori og de taler ikke om deres sorg, måske fordi de ikke ved, de har sorgen i sig. Disse mennesker kan i sagens natur være svære at hjælpe, men kosttilskud med perikum kan lindre tristheden. Perikum er ikke velegnet hvis du får blodfortyndende medicin eller hormoner som P-Piller.
 
Jeg håber, jeg med denne artikel har hjulpet enkelte videre med deres sorg, har hjulpet omgivelser til at forstå lidt mere om andres sorg.