Forsøgspersoner søges i Østjylland

Igennem de senere år har jeg formidlet mange kontakter fra ”den anden side”. Hvilket i praksis vil sige at afdøde slægtninge, venner, kammerater eller bekendte ønsker kontakt med deres nærmeste.

Fra min dagbog.
 

Jeg oplever, at flere og flere ønsker direkte kontakt til afdøde via et medie. Et medie er et menneske, der er i stand til at kommunikere med sjælene fra ” den anden side”. Det kan gøres på mange forskellige måder.

I august måned 2004 sad Annie, en 65-årig kvinde, overfor mig i min praksis.
 

Hun berettede, at hun siden bortgangen af sin mand følte sig ensom og i lange perioder handlingslammet. Hun udtrykte ligeledes, at hun havde oplevelsen af at hendes liv var gået i stå, siden hendes mand døde. Samtidigt bør lige nævnes, at hun aldrig havde fået børn.
 

Seancen startede her og kontakten til hendes afdøde mand blev etableret.
Hendes afdøde mand fortalte, at han bl.a. ”bekendtgjorde” sin tilstedeværelse ved, at hun kunne lugte pibetobak – Rød Orlik. Hun bekræftede dette til trods for, at ingen røg i lejligheden. Hver aften i en periode på ca. tre uger havde hun ved 21-tiden haft denne lugt i stuen. Mens manden levede, sad de ofte og så tv netop på dette tidspunkt.
Han gav sig også ”til kende” i sin gamle lænestol, hans favorit stol i stuen, mens han levede. I denne stol tilbragte han det meste af sin vågne tid. Anni bekræftede dette samt at hun selv havde haft en oplevelse af at han ”sad” i stolen.

Han fortalte, at han var død af et hjertestop samt at han ”gik over” i 1998.
Forinden dette havde han i nogle år haft rygerlunger, hvorved hans evne til at bevæge sig var meget nedsat. Annie nikkede.

Han fortalte endvidere, at han blev kaldt ”Sløvberg”, mens han levede. Egentlig hed han Thorkild. Hvilket Annie bekræftede med tårer i øjnene.
Han beskrev en skovtur for mange år siden ved Amager Strand, hvor Annie havde sørget for al maden til selskabet. Hans eneste opgave var at huske øl og sodavand. Han havde husket øllene, men glemte sodavandene! Hvilket vi begge trak på smilebåndet af.
Annie ønskede at vide, hvordan han havde det? Han fortalte at han nu var smertefri, derimod havde de sidste år han levede været meget smertefulde både psykisk og fysisk for ham.
Han ønskede at sige ordentligt farvel til dette fysiske liv med Annie. Netop på dette punkt blev Annie meget berørt og havde brug for en tid til at samle sig. Thorkild udtrykte ønske om, at Annie skulle komme videre med sit liv. Fjerne gamle ting i form af møbler, malerier m.v. fra sin lejlighed samt få lejligheden malet. På denne måde kunne hun ifølge ham komme videre med sit liv og herigennem etablere nye relationer til andre mennesker.
Lidt grinende laver jeg en bevægelse med hånden, som om jeg rakte ud efter et krus med kaffe. Samtidigt sagde jeg på Thorkilds vegne: ”Gem bare mit gamle skårede kaffekrus, hvorpå der står Sløvberg.”
Annie grinede højlydt med tårer i øjnene og fortalte, at hun dagen i forvejen havde fundet det skårede kaffekrus, længst inde i skabet.

På eget initiativ ringede Annie til mig for ca. 3 uger siden. Annie berettede, at hun med et par veninders hjælp havde fået ryddet sin lejlighed og malet den. En veninde havde introduceret Annie for en ny mandlig bekendt. Hans interesser var ornitologi og finere fransk madlavning. Sådan er der jo så meget!