|
Skilles efter fem måneder |
|
|
|
|
Skrevet af Kiirsten Pedersen
|
|
tirsdag 09. marts 2010 |
|
Mit ægteskab ønsker min mand at opløse efter fem måneder; jeg er knust. Det skal siges, at hans adfærdsmønster er præget af impulsivt at gå sin vej. Troede det var slut med det. Hvad i alverden er årsagen til dette?
Bliver det os nogensinde? Elsker han mig? Hvad kan jeg gøre?
Kære Spørger.
Jeg vil bede dig være fuldstændig ærlig overfor dig selv, når du spørger dig selv, om du dybt inde ønsker at blive i ægteskabet. Din sårethed og din status ønsker at blive, men hvad med dit inderste "Jeg"?
Da jeg af etiske grunde ikke må stille ind på din mand, kan jeg ikke svare dig, om han elsker dig, men elsker du ham eller elsker du tanken om, at du elsker ham? Hvis du ønsker at forsøge at bevare ægteskabet, ser jeg, at du skal vise dig tydeligere for ham, vise din kærlighed tydeligere for ham. Ethvert forhold bygger på en gensidighed og ikke magt. Så vis din hengivenhed i stedet.
Jeg håber dette svar giver dig en løsning på din situation. Jeg ønsker dig alt det bedste.
Med venlig hilsen
Kiirsten Pedersen
Clairvoyant, kinesiolog og akupunktør
www.kiirsten.dk
|