Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 7 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 7 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Safe Space Healing
Safe Space Healing PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne Søvang   
lørdag 10. maj 2008

haelinghands1.jpgDenne healingsmetode bygger på den erkendelse af, at vi hver især er skabere i vort liv, at vi ved, at alle bønner er hørt og at ånden giver os, det vi har bedt om.

Det er det, der gør Safe Space Healing forskellig fra anden healing: Du kommer i kontakt med din inderste kerne, og det er herfra din forvandling sker.

Er du klar til at bringe balance, helhed og ny energi ind i dit liv? Det eneste, du har brug for, er din egen tilladelse og dit eget bevidste valg. Vil du give dig selv lov til at ændre dig og blive den du virkelig er og helt og frit bare at være dig?

Safe Space Healing er ren healing i et rum af fredfyldthed og tryghed.

I ubetinget kærlighed ligger miraklet og venter. Venter på, at vi hver især vågner op og erfarer, at det er os selv, der skaber vor verden. Vi ændrer os alle hurtigt eller langsomt og når vi åbner os op for nye forståelser og større bevidsthed, kan vi ikke gå tilbage.

Uanset om dit valg er at vågne op til og blive alt det du er, eller du blot har lyst til at følge din indre glæde og lidenskab, vil universet stå bag dig og støtte dig.

Når du giver dig selv lov til at foretage det bevidste valg fra dit inderste væsen, åbner universet sine døre for dig. Du er skaber af din verden. Så er du klar til at sige ja til dig selv, til universet, er du klar til ændringer i dit liv?

De fleste af os er bundet af regler, begrænsninger, forventninger fra andre/os selv, opfattelser af at verden er på en bestemt måde, bundet af ansvarsfølelse overfor familie/venner og bundet af gamle glemte løfter, vi har givet os selv mange år tilbage.

Vi kan ikke få vor indre frihed og glæde og kærlighed fra andre. Den vælges og leves af os selv. Det kan healing med Safe Space Healing gøre, for det er en healing, hvor du fra dit inderste væsen og din sjæl vælger for dig med dit hjerte.

Resultatet efter behandlingen er/vil være voksende klarhed omkring din verden og en klar og ren grænsesætning, sådan at andres meninger og energier ikke længere påvirker dig negativt. Når du tager din egen kraft til dig, bestemmer du over din egen virkelighed.

Safe space healing åbner dig op for dine egne indre sandheder.  Det er accepten af den du er og den erkendelse, at det du har brug for, allerede er her og venter på dig – venter på at du bringer det ind i dit liv.

Al healing får os til at bevæge os, sætter stagneret energi i bevægelse og løsner vor fastlåshed. At bevæge sig fra rollen som offer til erkendelse af, at vi hver især alle er Gud – er skaberen i vort liv – nødvendiggør at vi aflægger os det gamle selv. Det er ikke en fornægtelse af egoet, eller personligheden, men en villighed til at se alle sine løgne i øjnene og erstatte dem med sin egen sandhed. En sandhed, der er din, ikke en, som en forældre, bedsteforældre, mand eller kone, chef eller andre presser dig over dig, men en som er rigtig for dig.

Efterhånden, som vi bliver mere og mere klare for os selv, begynder vi også at kunne slippe al hjernens kontrol og tankespind. Vi kan afbalancere det mandlige og kvindelige i os. Mange har frasagt sig sin egen trone og ladet andre bestemme i sit liv. Hos nogle sidder kun et lille barn og mangler sine indre forældres kærlighed. Når du vælger at integrere din indre mand og kvinde bliver du hel.

Din krop ønsker at hele sig, dit sind og hjerte ønsker balance og udvikling. De mange uafklarede følelser afventer at du heler dem. Hver eneste gang du heler dele af dig selv vil din fysiske krop ændre sin måde at være på, få mere energi og mere frihed.

Du vil opdage at alt bliver mere klar og kan ekspandere og udvide dig uden at være bundet af din omverden.

Følgende bøn gengives med tilladelse fra Crimson Circle (www.crimsoncircle.com eller www.crimsoncircle.dk). Bønnen er en erkendelse af, at vi hver især er skaber i vort liv, at vi ved, at alle bønner er hørt og at ånden giver os, det vi har bedt om

Den stille bøn, fra Tobias – kanaliseret af Geoffrey Hoppe:

"Den stille bøn, er en erkendelse af All that is!
Jeg ved … at alle bønner jeg nogensinde har bedt, er hørt af Ånden – og at Ånden har givet til mig, alt hvad jeg har bedt om.
Det er en erkendelse at min sjæl er fuldkommen, i kærlighed og nåde af Gud. Det er en erkendelse af min totale tilstand af perfektion og væren.
Alt hvad jeg ønsker – alt hvad jeg ønsker at skabe, er allerede i min virkelighed.
Jeg kalder dette Stille Bøn, fordi jeg ved mit væsen allerede er fuldbyrdet. Der er ingen grund til at bede Ånden om noget, for det er allerede blevet givet.
I mit hjerte accepterer jeg mit perfekte væsen.
Jeg accepterer, at den glæde jeg ønskede, allerede er i mit liv.
Jeg accepterer, at den kærlighed jeg bad om, allerede er i mit liv.
Jeg accepterer, at den fred jeg bad om, allerede er en realitet.
Jeg accepterer, at den rigdom jeg bad om, allerede er i mit liv.

I sandhed, accepterer jeg mit perfekte væsen.
Jeg tager ansvaret for min egen skabelse.

Og alle ting der er i mit liv.
Jeg erkender kraften i Ånden som er i mig.
Og ved at alt er som det skal være.

I min visdom, accepterer jeg mit perfekte væsen.
Mine lektioner har været omhyggeligt valgt af mit Selv.
Og nu går jeg gennem dem fuld af erfaring.
Min vej tager mig på en hellig rejse med et guddommeligt formål.
Mine erfaringer bliver en del af alt det, som er: All that is.

I min bevidsthed accepterer jeg mit perfekte væsen.
I dette øjeblik sidder den i min gyldne stol.
Og ved at jeg er en engel af lys.
Jeg ser på den gyldne bakke – gaven fra Ånden –
Og ved at alle mine ønsker er blevet opfyldt.

I kærlighed til mig Selv, accepterer jeg mit perfekte væsen.
Jeg fælder ingen dom eller byrder på mig Selv.
Jeg accepterer, at alting i min fortid blev givet i kærlighed

Jeg accepterer, at alting i dette øjeblik kommer af kærlighed.
Jeg accepterer, at alting i min fremtid vil resultere i større kærlighed.

I mit væsen accepterer jeg min perfektion. Og sådan er det."

Sidst opdateret ( lørdag 02. januar 2010 )
 
< Forrige