Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 10 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 10 gæster online
Forside
Hvad betyder rhesus positiv? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
tirsdag 03. juli 2007

Hej.

Jeg har lige et spørgsmål, som jeg håber du kan besvare. Hvad betyder rhesus positiv? Jeg kan ikke hitte ud af hvad blodtype det er.

Med venlig hilsen
Charlotte Larsen, Ulstrup Smil

Kære Charlotte.

Det kan jeg da godt forstå, at du bøvler lidt rundt i. Rhesus-systemet er et selvstændigt blodtypesystem, og har intet med AB0-systemet at gøre (i AB0-systemet grupperes man i blodtype A, AB, B og 0 (nul)). Men da rhesus-systemet har betydning for gravide, andengangsfødende kvinder, tester man automatisk for det i samme ombæring som man tester for AB0-blodtypen.

Rhesus negativ betyder, at man ikke har de proteiner, der kaldes rhesus-antigenet. Det er gældende for ca. 15% af befolkningen – altså ikke voldsomt mange.

Problemerne kan opstå, når en rhesus negativ (Rh-) kvinde får børn med en rhesus positiv (Rh+) mand. Arver fosteret faderens rhesustype – og dermed har antigener mod moderens rhesustype – vil moderen begynde at danne antistoffer mod fosteret/barnet, når deres blod blandes. Dette sker som regel først under fødslen, eller det kan ske ved en abort. Derfor er det ikke noget problem ved den første fødsel, da det kræver tid, før kvindens immunforsvar har dannet antistofferne imod antigenerne. Men skulle det næste barn også blive rhesuspositivt, går det galt. Antistofferne vil via moderkagen passere over i fosteret, hvor dets immunforsvar vil begynde at angribe dets egne blodceller. I lette tilfælde giver dette ”kun” gulsot; i svære tilfælde kan det slå fosteret ihjel. Rhesusreaktionen finder kun sted i ovennævnte tilfælde af kvinde Rh-/mand Rh+. Rhesus positive kvinder (85% af befolkningen) har derfor ingen grund til bekymring. I de resterende 15% af tilfældene tager læge/jordmoder helt og holdent hånd om behandlingen, der er ganske effektiv og rutinemæssig.

Rhesus-typen spiller ikke den store rolle i din blodtype-kostplan.

Rigtig god sommer,
Maryanna Morthensen
Blodtypekostvejleder
www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( fredag 31. december 2010 )
 
< Forrige   Næste >