Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 22 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 22 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Rengøring med krystaller
Rengøring med krystaller PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Gissele Nielsen   
søndag 01. marts 2009

foraar1.jpgNu nærmer foråret sig med raske skridt – det lysner og lysten til at få ryddet op og gjort rent på alle planer trænger sig kraftigt på. Forår står for ny begyndelse - at få livet til at spire og gro.

For at spire og gro, skal forarbejdet være gjort grundigt og fundamentet være i orden.

Jeg rydder op i mit hjem efter neo feng shui principper. Neo feng shui er indsigten i, hvordan de fysiske omgivelser påvirker vores liv. Kombination af boligindretning og personlig udvikling.

Første ”regel” er - RYD OP I DIT ROD. Al  rengøring og oprydning virker mere overskueligt, når man tager et område af gangen. Eller et rum ad gangen.

Hvor føler du selv, det er vigtigst at starte? Dèr begynder du.
Alt det, du føler ikke nærer dig positivt - væk med det. Hvordan afgør du selv.
Du kan give det væk, hvis du ikke har det godt med tingen. Hvis det bare står og fylder - ud med det. Hvis det er i stykker, reparer det eller ud med det ...

Din bolig er som din krop; hvis der er alt for meget at slæbe rundt med, bliver livet unødvendigt
svært og hårdt. Ved at rydde op, giver du slip på mange gamle ting, der binder energi og følelser, du er færdig med. Ved at frigøre de overflødige ting vil du opleve, at der kommer luft, og du får mere overskud til at tage fat på noget nyt. Få ryddet grundigt op/ud og gjort godt rent. I støv/rod bindes negativ energi og stagnation.

Når du har fået et rum gjort helt klar, er det tid til dybere renselse. Der får jeg hjælp af bjergkrystallen.
Personligt vil jeg bruge en (4 stk.) enkelttermineret bjergkrystal.
Den har en sekssidet spids afslutning i den ene ende. De seks sider repræsenterer hver et chakra, mens det syvende chakra - kronechakraet - står for vores kontakt med det guddommelige og uendelige - som repræsenteres af selve terminationen (spidsen). Så er jeg sikker på, at den renselse, jeg ønsker, bliver all round.

Sæt i hvert hjørne en skål med salt og læg/sæt en bjergkrystal i. Bjergkrystallen hjælper med at få energierne på plads og saltet binder de dårlige der samles.
Efter 48 timer smider du saltet ud. Det kan meget vel være klumpet og virke urent. Tegn på at processen har været nødvendig.
Rens dine bjergkrystaller grundigt under rindende koldt vand, så de er klar til næste rum.
De 48 timer kan du bruge til at gøre et nyt rum klar.

Alt afhængig af i hvilken bagua/område dit rum ligger, kan du tilføre den energi, du har brug for. I f.eks. kærlighedshjørnet kan du placere rosakvarts for en blid kærlighedsenergi - eller rød granat, hvis dit kærlighedsliv trænger til et ekstra pift. Savner du en partner, kan du sætte to symboler, der for dig repræsenterer kærlighed/partnerskab og sende ønsket ud i universet, sammen med en sten/krystal.

Baguakortet som er arbejdsredskabet i feng shui, afspejler forskellige livstemaer:
Rigdom/velstand, omdømme/berømmelse, kærlighed/ægteskab, helbred/familie, center, børn/krativitet, visdom/selvudvikling, karriere/livsbane, hjælpsomme mennesker/rejser.

Allerede her mærker du måske et område, der er i ubalance hos dig. Det kræver en plantegning af din bolig, et baguakort samt viden om hvordan det placeres. En meget spændende og dyb proces.

Jeg anvender sten og krystaller som et arbejdsredskab blandt mange. Det er for mig ikke et enten/eller, men et både/og.

Rigtig god fornøjelse og god arbejdslyst.

 

laegikurv.jpg

Sidst opdateret ( mandag 10. august 2009 )
 
< Forrige   Næste >