|
Hvad gør man når udlandet kalder - mht. vacciner? Tager man det anbefalede program fra det etablerede system? Det er der nogen som gør, og det valg må man jo også helt selv træffe, ud fra de forudsætninger man har.
Hvad man har undersøgt og erfaring med. Hvad man tror på eller ikke tror på. Der er ikke nogen lovgivning på dette område.
Først vil det være en fordel at undersøge hvilke områder som kræver diverse vacciner. Dette gøres let på nettet.
Tager du til steder i verden med meget dårlig hygiejne, er det generelt en god ide at tage hepatitis A-B-C. Og disse kan tages i homøpatisk form, hvis man ikke er interesseret i de gængse vacciner. Og hvad man ellers anbefaler kan altid erstattes af homøopatiske vacciner, hvis man vil.
Derudover findes planten malurt, som jeg her gerne vil bruge lidt tid på at fortælle om. Fordi den kan modvirke malaria, som er den hyppigst forkommende tropesygdom i dag. Ca. 100 millioner tilfælde pr år. Og parasitten har udviklet resistens over for de gængse medikamenter. Artemisinin (malurts aktive stof) har en anden kemisk struktur end disse midler og virker hurtigere og ødelægger parasittens membraner. Og blokerer proteinsyntesen hos parasitten. Indholdet af artemisinin mindskes til halvdelen på blot nogle få timer, hvilket gør at parasitten ikke kan nå at udvikle resistens. I sammenligning har kinin en halverings tid på 2-3 uger.
Kinesisk malurt (Artemisia annua) har været kendt som middel mod forkølelse/feber helt tilbage fra ”Compendium of Treatments” (Ben Cao Gang Mu) skrevet i 1596 e.Kr. I 1971 fandt man igen frem til at artemisinin kan bruges mod malaria, men at det er fra denne specifikke art og ikke fra nogen anden form for malurt, hvor der findes mange arter.
Man kan indtage kinesisk malurt som kapsler eller som rent artemisinin. Førstnævnte er den billigste og indeholder 0,5 % artemisinin. Den rene artemisinin har en anden og dyrere pris.
Samtidig kan man, når man rejser i disse lande, også tage mellem 100-200 mg B-complex. Så har huden en duft som ikke behager myg. Og i den periode, man er væk, er det også en god ide at holde sig fra sukker, alkohol og andet sødt, så blodet ikke er sødt og tiltrækkende for myg.
Der findes meget forskning tilgængeligt omkring dette som kan findes bl.a. på helsenyt.com.
I det hele taget er der store spørgsmål omkring alle former for vacciner i dag, og det er anbefalelsesværdigt at undersøge det godt og grundigt, inden man tager beslutninger på området. Her bør man forhøre sig hos egen læge og evt. egen alternative behandler. Og i disse tider søge information på internettet.
|