Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 16 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 16 gæster online
Opskrifter PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Birgitte Harms   
tirsdag 06. maj 2008

Naturens eget middagsbord
Sommeren er over os med hele sit væld af naturens egne tilbud. Netop nu hvor alle planter skyder op i al deres pragt og vælde og fyldt med energi, er det tid til at gøre brug af dem. Kik i din baghave eller gå på urteplukketur i naturen omkring dig.


Mange af de planter, som vi betragter som ukrudt, er velsmagende og sunde og kan nemt bruges i kosten.
 
Skvalderkål er enhver haveejers mareridt. Den breder sig og er ikke lige sådan til at få has på. Betragt den med nye øjne. Den er velsmagende både i rå tilstand i f.eks. salater og tilberedt i middagsmaden. Og så er den oven i købet spækket med C-vitaminer. Pluk de nye skud og de blade, der lige er ved at åbne sig. 

En anden velkendt og nok lige så afskyet plante er brændenælden. De fleste har nok brændt fingrene ved et nærmere bekendtskab, men den er fyldt med vitamin A og C og indeholder både jern, kiselsyre, kalium og mangan. Husk handsker,
når denne lille fyr skal plukkes.

Herunder et par ideer til middagsbordet.

Brændenælde-suppe med rejer og ostebrød

Ingredienser:
Plukkede brændenælder (kun de helt små), en stor pose.
2 stk. bagekartofler
11 stk. løg
½ porre
2 stk. laurbærblade
1 fed hvidløg
lidt timian
2 liter vand eller hønsefond
50 g smør til at blende med
lidt koldpresset olivenolie
rejer

Brændenælderne skylles og koges i to hold kogende vand, afkøles i koldt vand og presses fri for væske. Hakkes groft. Skrællede kartofler, porre, løg og hvidløg sauteres i lidt olie uden at de bruner, tilsæt vand eller hønsefond samt krydderier (de skal være i en krydderpose så de kan tages op igen). Kog godt igennem ca. 20 min. Krydderpose optages og fonden blendes sammen med brændenælder og lidt smør til den har en fin grøn farve. Smag til med friskkværnet sort peber og salt. Ved serveringen koges suppen op og den må kun lige koge. Drys rigeligt med rejer i suppen og server den i en varm suppe-tallerken.
PS. Hvis man ikke er til rejer, kan man erstatte dem med sprød-stegte bacon-stykker og hakket purløg.

Ostebrød:
Antal brødskiver efter personer (f.eks. hvede- eller speltbrød) 
Lidt dijon sennep
Reven ost – gerne emmentaler
Lidt paprika.

Smør brødet med lidt sennep og drys med reven ost og paprika. Gratiner i ovnen indtil de er sprøde. Serveres varme.


Kartoffelsalat med Skvalderkål

Ingredienser:
Kartofler
2 håndfulde friskplukkede skvalderkål-skud
creme fraice (9% eller 18%)
Purløg
Persille 
Kartoflerne koges, afkøles og skæres i skiver. Skvalderkålen vaskes grundigt, presses fri for vand og hakkes. Persillen hakkes ligeledes og purløgene klippes i små stykker. Kartoffelskiverne vendes i creme fraicen sammen med den hakkede skvalderkål, persillen og purløget. Smages til med salt og peber.

Lad os runde af med opskriften på en delikat hvidløgssuppe. Sund, enkel og nem at lave.

Hvidløgssuppe
4 personer.
Ingredienser:
8 store fed hvidløg, 1 liter bouillon, f.eks. økologisk gluten, laktosefri grøntsagsbouillon fra Morga. 
1 kvist salvie
1 kvist timian
1 laurbærblad
2 pasteuriserede æggeblommer
Salt, peber

Pil hvidløgsfeddene og knus dem med en bredbladet kniv mod spækkebrættet. Hæld bouillonen i en kasserolle, kom de knuste hvidløgsfed i og lad det koge i 5 minutter.
Læg salvie, timian og laurbærblad i gryden. Lad krydderierne trække i den varme suppe i 5 minutter.
Pisk æggeblommerne og tilsæt et par spiseskefulde varm suppe. Pisk det godt sammen.
Hæld æggene i suppen og pisk til det jævner. Suppen må ikke koge. Smag til med salt og peber.

GOD APPETIT

Sidst opdateret ( søndag 09. november 2008 )
 
< Forrige   Næste >