NADA-behandlingen stammer fra den kinesiske akupunktur, men er videreudviklet til afgiftning og afvænning af mennesker, både fysisk og psykisk.
Udover NADA-punkterne, anvendes nogle ekstra punkter på hoved og i ansigtet - hvis kombination har vist sig at være utroligt effektiv i forbindelse med stress og depression.
Derudover er det en rigtig god måde at få kroppen ned i gear - at blive afslappet på - så de selvhelbredende kræfter kan komme i gang.
En klient (ung kvinde) med stress/sorg grundet fertilitetsproblemer/barnløshed og efterfølgende ægteskabsproblemer.
Målet med behandlingen er at få ro på sig selv og sit liv, afhjælpe den stress, der er opstået i forbindelse med fertilitetsbehandlinger og parforholdsproblemerne, så hun er i stand til at træffe de afgørelser der er bedst for hende.
Hun får nåle i NADA-punkterne plus Yintang og DU- 2 punkter på skinnebenene (hormonel afbalancering) samt et punkt i øret, der skal stimulere æggestokkene.
Derpå bliver hun lagt på briksen - puttet godt under tæppet. Eye-pillow over øjnene, så afslapningen bliver dybere.
Jeg pendulerer med mit krystalpendul, for at tjekke hendes chakrabalance.
Jeg spørger altid, inde i mig selv, efter den/de primære ubalancer. I hendes tilfælde er det solar plexus og hjertechakraet.
Jeg lægger en citrin på solar plexus for at afhjælpe stress, samt en gul calcit for at bibringe livsglæde og selvtillid. Herudover trodser jeg testen og lægger en karneol på harachakraet mod ubalancer i underlivet.
Min jomfru Maria-krystal på hjertechakraet for at indgyde trøst, håb og følelsen af at være elsket åbner hendes hjertechakra.
Derudover får hun en bjergkrystal i hver hånd - for at skabe optimalt flow i kroppen.
Mens hun ligger, får hun healing, hvor jeg blandt andet bruger dufte (pomandere) for at understøtte processen. Først den orange pomander, som er god ved alle chokoplevelser. Senere den smaragdgrønne pomander, som er god i forbindelse med at være rummelig og træffe valg. Hun har nogle vigtige afgørelser, der skal træffes hen ad vejen. Til allersidst den hvide pomander, for at hjælpe hende til klarhed og evne nye begyndelser.
Efter at nålene er kommet ud, får hun et glas vand og en snak. Hun føler sig meget afslappet.
Vi aftaler, at hun kommer igen 4 dage senere.
Har haft en gevaldig tudetur dagen derpå - men følt stor lettelse.
Har nu været her 4 gange i alt og føler en mærkbar ro i sindet, samtidig med der sker en masse i kroppen, både fysisk og psykisk. Er i udrensning. Vi har talt om kosttilskud til at understøtte kroppen generelt.
Jeg føler selv, at kombinationen med nåle, krystaller og dufte er en rigtig god kombination.
Har med stort udbytte for klienten brugt akupunktur sammen med TFT (TankeFeltTerapi). Og selvfølgelig også alene. Det afhænger helt af den person, som skal behandles og hvad vedkommende skal have hjælp til.
|