Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 17 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 17 gæster online
Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Stress arrow Når glæden giver stress
Når glæden giver stress PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Kiirsten Pedersen   
mandag 22. juni 2009

bryllup1.jpgUmiddelbart skulle man ikke tro at glæde, lykke og succes kan udløse stress, men det er faktisk muligt, og jeg ser det af og til i klinikken. Her i jantelovens land er vi ikke opdraget til at håndtere glæde, lykke og succes.


Tværtimod er vi gennem generationer opdraget til at skjule det, hvis glæden bliver for stor, succes for overvældende. For hvad vil naboen ikke tro, hvad vil genboen ikke sige? Så vi har ikke i vores kultur opbakning til at håndtere glæde og succes, desværre.

Denne middelmådighed ses også i vore sange, i vores ordsprog. En verselinje hedder: "På det jævne, på det jævne, ikke i det himmelblå", en anden: "Ved jorden at blive, det tjener os bedst". Et ordsprog hedder "træerne vokser ikke ind i himlen". Alle et udtryk for ikke at komme i "den syvende himmel".  Og den syvende himmel er jo netop et udtryk for at være lykkelig. Den lykke, glæde kan ses i mange sammenhænge. Når man får sit første barn, når man forelsker sig i jordens dejligste, når den virksomhed, man har etableret, får succes, når man ser ud over forårsnaturen og bare giver sig selv lov til at lade lykkefølelsen fylde bryst og mave.

bryllup11.jpgOfte går frygten hånd i hånd med glæden, lykken. Man bliver bange for at miste. Og den frygt kan efterhånden helt overskygge glæden. For mere end 30 år siden blev der i USA udarbejdet en stress-skala af forskerne Holmes og Rahé, hvor tab af ægtefælle blev sat til værdien 100 (maximum) på en skala.
Mange ændringer i livet fik nu sit eget stresstal, og indgåelse af ægteskab ligger på denne skala på 50. Umiddelbart et forbavsende højt tal, men for mange mennesker er det vanskeligt at finde dagligdagens rytme efter at to er flyttet sammen. Der skal altid en tilpasning til - ikke kun med møbler, men også med rutiner. Begge parter er nødt til at give og tage for at det lykkes på bedste måde. Der skal opblødes grænser og sættes nye grænser, og det kan være stressende, uanset hvor lykkeligt det også er, indtil den nye rytme har indfundet sig. Der er ikke plads til to hjørnesofaer i samme hjørne, ligesom der heller ikke er plads til to svigermødre i ægtesengen.

Sammen med at det vidunderlige nyfødte barn bliver lagt i armene på mor og far opstår følelsen af  stor lykke og glæde. nybagt2.jpgMen kort efter kan frygten for at miste eller frygten for at gøre det lille væsen skade opstå. Denne frygt kan i nogle tilfælde blive altoverskyggende og til sidst sætte sig i kroppen som stress. Jeg tror alle, der er blevet forældre kender til disse følelser, men det er først i det øjeblik, at de negative følelser udvisker glæden og lykken, at stress opstår.

Stress kan nu sætte sig til afmagt og give aggressioner, eller den kan sætte sig som fysiske symptomer såsom hjertebanken, rygsmerter eller meget andet. Se evt. min artikel om stresshormonet cortisol (kan læses uafhængigt).
 
Jeg har i min klinik meget ofte arbejdet med både mænd og kvinder, der var så bange for at miste, så bange for at blive afvist, at de selv afviste alle partnere, der kom ind i deres liv. Uanset hvor stor forelskelsen var, så drev deres følelser dem til at afbryde forholdet. De turde ikke løbe den risiko, at de kunne blive afvist/forladt af deres nyfundne, så derfor ødelagde de forholdet efter kort tid. Så lykken over at have fundet en dejlig kæreste, blev hurtigt ødelagt af sorgen over opløsningen. Efter en tid får personen måske øje på mønsteret og begynder at bearbejde det. Det kan give umådeligt meget stress gang på gang ikke at kunne fastholde et parforhold. Tanken om at være unormal dukker op og medfører stress. 

Virksomhedsejeren, der har knoklet både dag og nat for at få sit drømmeprojekt op at stå, kan måske blive grebet af angsten for konkurs, for hvordan kommer man videre derfra med al den skyld og skam det kan rumme. Så uanset hvor lykkelig han er for sin succes, tør han ikke lade firmaet komme til fuld udblæsning af frygt for "Højt at flyve, dybt at falde". Jo mere hun/han har fokus på fallitten, på faldet, jo større er risikoen for at det bliver virkelighed. Og denne frygt kan med tiden udløse stress. Det sidste halve års krisetider har uden tvivl medført stress hos virksomhedsejere: Overlever mit firma, skal jeg afskedige, kan jeg låne?

Det vigtigste i forhold til stress er at erkende dets fremmarch, få øje på symptomerne, få øje på, hvad tankerne kredser om, få øje på de negative følelser. Når du så har set problemet kan der gøres noget ved det. Snakke med en god ven, bruge en professionel behandler, søge økonomisk rådgivning, egen læge. Mulighederne er mange, når først problemet er erkendt.

Naturen vil altid være en lise for sjælen, så gå ud et smukt sted, træk vejret så dybt ned i bunden af lungerne, det er muligt, lad følelsen af glæde og lykke fylde dig. Jo mere overfladisk du trækker vejret, jo mere stresset er du, så forsøg virkeligt af trække vejret dybt ned flere gange og langsomt.

Med ønsket om en god og afstressende sommer.

Sidst opdateret ( mandag 22. februar 2010 )
 
< Forrige   Næste >