Sund Livsstil messe i Øksnehallen

Kan du hjælpe mig med at få kontakt med Kurt Cobain? Lød det i telefonen. ”Ja … Kurt hvem?”

Det viste sig, at denne Kurt Cobain var en meget berømt heavy metal musiker og sangskribent i bandet Nirvana.

Nå, men tilbage til telefonsamtalen. Personen, der ønskede kontakt, var journalist på ungdomsmagasinet Chili. Han ville skrive om det okkulte og syntes, at det var oplagt at kontakte Kurt Cobain, da der verden over hersker tvivl om hans død skyldtes mord eller selvmord. Officielt har han begået selvmord, men mange mener, at det var et drab, der havde fundet sted.

Jeg syntes, det var en spændende opgave, men, som jeg sagde til journalisten, jeg kunne ikke garantere nogen kontakt – hvilket jeg aldrig gør, men i dette tilfælde slet ikke. Normalt når jeg tager kontakt til afdøde, er det nære venner eller familiemedlemmer, som er følelsesmæssigt forbundet med personen, der ønsker kontakt. Og man kunne jo ligesom ikke regne med de store følelsesmæssige forbindelser mellem journalisten og Kurt Cobain.

Jeg fik Kurt Cobains fødsels- og dødsdato, da seancen startede og tog derpå kontakt med ”åndeverdenen”. Straks viste en ung mand sig for mig. Jeg spurgte, om han var Kurt Cobain, og prompte kom det: ”Fucking yes!” Og som altid ved seancens begyndelse afklarer jeg identiteten af den afdøde med den person, der søger kontakt. Her kunne journalisten kun sige, at det helt klart var en måde Kurt Cobain kunne finde på at svare på.

Kurt Cobain viste mig et værelse, der lignede det, man forestiller sig en narkoman bor i – dog uden, at der var nåle eller lignende. Men alt var et stort rod, og de eneste møbler, jeg så, var et bord, en seng og et TV. Efter hvad jeg fornemmede, var det her, han havde begået selvmord. Hans eneste tilbageblevne ven – en kvinde – havde forladt ham og gad ham ikke mere. Han følte sig helt alene i verden og ønskede kun at komme tilbage til tiden før berømmelsen.

Når jeg har kontakt med afdøde ser, hører og føler jeg. Og hos Kurt Cobain mærkede jeg en enorm opgivenhed og ensomhed. En meget stærk følelse!

Han fortalte videre, at da vennen forlod ham, var der bare ikke mere at leve for. Han kunne ikke leve videre i det liv, han havde, og han kunne ikke vende tilbage til fortiden.

Jeg mærkede, at han havde været meget følsom og blød som dreng, men dette ændrede sig, da han var 8 – 10 år gammel. På det tidspunkt var han blevet hård og kynisk. Journalisten kunne fortælle mig, at hans forældre var blevet skilt på dette tidspunkt. Men indeni var Kurt Cobain stadig blød og følsom, og med det liv han havde, kunne han ikke få den del af sig selv med, han kunne ikke give udtryk for det, i den rolle han nu havde i livet. Men den følsomme og bløde del af Kurt Cobain voksede sig større og større – derfor ønskede han sig tilbage til livet før berømmelsen.

Kurt Cobain viste mig også det hjem, han havde med sin kone. En stor flot villa med en stor plæne foran. Idet han åbnede hoveddøren til huset strømmede stemninger som skænderi, råb og skrig, slagsmål, uvenskab og meget andet negativt mig i møde. Det var meget ubehageligt. Jeg fik lyst til at græde og havde under ingen omstændigheder lyst til at gå længere ind i huset. Han viste mig sin kone og sin lille datter, der sad på gulvet mens Kurt Cobain og konen skændtes. Puha!

Journalisten havde nu fået svar på, om det var selvmord eller drab. Og for mit vedkommende var der ingen tvivl om, at den eneste løsning, Kurt Cobain havde haft, var selvmord. Og at jeg ingen tvivl har skyldes, at jeg mærkede, hvordan Kurt Cobain havde haft i det, i de 45 minutter seancen varede, og dermed mærkede hans frustration, tomhed, magtesløshed og ikke mindst ensomheden.

Journalisten ville så vide, om Kurt Cobain ikke syntes, det var kujonagtigt at begå selvmord. Og svaret kom med det samme: ”Fucking no. If you had had my life you would have done the same!” På spørgsmålet om, hvad Kurt Cobain havde fortrudt mest i sit liv, var svaret: “At jeg nogensinde tog en guitar i hånden! Men…” tilføjede Kurt Cobain. ”Jeg fortryder ikke min musik!”

Til sidst i seancen spurgte journalisten, om Kurt Cobain ville sige noget til dem, der var tilbage. Det første, der blev nævnt var, at han håbede, at hans kone ville finde en mand, der elskede hende, så hun kunne finde sine kærlige sider frem. Ikke fordi han var bekymret for hende, men derimod af bekymring for deres datter. For, som han sagde, kunne hans kone ikke være en god mor, som tingene var. Men hvis hun fandt en, der kunne få det gode frem i hende, ville hun måske kunne blive en god mor, så datteren kunne få en lykkelig barndom.

Kurt Cobain sluttede af med et råd til sine fans: ”Lyt til min musik og mine tekster og lær, hvad du ikke skal gøre!”

Og dermed tog jeg afsked med den berømte musiker i det hinsides. Dette var en seance udover det sædvanlige og en meget stærk følelsesmæssig oplevelse. Men utroligt spændende.

Artiklen kan læses i novembernummeret af Chili eller på www.chilinet.dk under Chili Blad, November, Interview med Kurt Cobain.