|
Det regner, taxaen sætter mig af lige uden for hoveddøren.
Jeg skal op på 4 sal, op til en ung pige, som har ringet vedrørende et spøgelse der gør, at hun ikke vil være i lejligheden.
Jeg ringer på døren og en ældre dame åbner døren og siger, at hun er pigens mor.
Jeg hilser pænt og kommer ind i gangen, hvor den unge pige står.
Hun er nevøs, for er det, hun oplever, rigtigt eller er det bare noget hun bilder sig ind?
Jeg gå en tur rundt i lejligheden og kontakten til spøgelse kommer, da jeg står foran hendes seng. Jeg fortæller hende, at der er et spøgelse og at det er en han. Hun smiler og kigger med et blik over på sin mor der siger: ”Kan du så se, jeg er ikke tosset?”
Jeg tager kontakt med spøgelset og finder ud af, at han godt kan lide unge piger og at han godt kan lide at drikke. Han fortæller mig, at hun har leget ånden i glasset sammen med en veninde, imens de drak noget rødvin. Denne kombination af at åbne op til det ”åndelige" og alkohol, gjorde det muligt for ham at skabe en forbindelse til hende. Han har ”boet” i lejligheden lige siden. Han har ondt i sin ryg og hovedpine. Pige nikker og siger, at hun også har ondt i ryggen og tit hovedpine. Jeg fortæller hende, at det ikke er hendes smerter, men spøgelset der overfører sin tilstand til hende. Jeg lægger min ene hånd på hendes ryg og samtidig fjerner jeg ham ved at sende ham hjem til LYSET.
Hun næsten råber, at hendes hovedpine er forsvundet og at hendes ryg også er i orden igen. Hun rejser sig og går rundt i stuen, imens hun ryster på hovedet og siger: ”Det er for meget", ”Neeej, hvor underligt; jeg har det godt nu”.
Jeg renser lejligheden og får en alvorlig snak med hende om at lege ånden i glasset og at hun skal lære at passe på sig selv især også overfor andre levnede mennesker; hun mangler at kunne sætte grænser. Hun nikker og siger "ja, ja", imens hun kigger på sin mor og forsætter: ”Har du sagt det til ham? Moren siger nej og griner. Jeg fortæller hende kort om mine psykiske evner og hvordan de fungerer, samt hvad hun kan/skal gøre for at komme i gang med at øve sig.
Jeg siger pænt farvel og går ned af de mange trin, ud på gaden, ud i en helt anden virkelighed.
|