|
Hører clairvoyante til på den lukkede, eller holder de kikkerten til Himmerig? Er der liv efter døden? Hvad har afdøde Børge på hjerte? Og spøger det virkelig hos WHERE2GO? Vi tog til klarsynsaften for at finde svar.
Tekst: Karen Pallisgaard, Illustration: Anika Lori
«Spøgelseshistorier»
Jaaaa, jeg har en - en kvinde igennem. Som det første ser jeg et hårnet. Et hårnet. Siger det nogen noget?" spørger den clairvoyante/mediet Tine forsamlingen rundt om sig.
Vi er i Astrologihuset på Nørrebro til en såkaldt klarsynsaften. Som et nyt tiltag kan man hver tirsdag komme og deltage, eller blot betragte dem, der påstår, de kan komme i kontakt med de døde. Bag initiativet er en gruppe clairvoyante/medier, der ønsker at påvise liv efter døden.
"Hun er godt i stand, sådan på den glade måde. Hun har et højt humør! Hun er bedstemor," fortsætter Tine. Forsamlingen tier og ser ud til at endevende deres bagkatalog af døde bekendtskaber og bedstemødre.
Det handler om at tro
På væggen hænger en plakat med påskriften: ’God vilje er kærlighed i handling’. I det kursuslignende lokale er der to rækker med stole. Alle optaget. 30-40 mennesker er mødt op i aften, primært kvinder. Kvinder i alle aldre, alle former og alle farver, der har hver deres grund til at være her. Nogle håber på en besked fra en kær afdød. Andre vil have god underholdning, og så er der WHERE2GO, som er mødt op med en sund, journalistisk skepsis og skærpet kildekritisk sans for at rapportere fra en aften i åndernes magt. Og i åndernes magt - det kommer vi senere.
Vi starter med fællessang for at løfte stemningen i det gulvtæppebelagte rum: "Ole sad på en knold og sang, tra la la la la la la ..." Nogle fniser. Andre sjunger som i kirken juleaften.
Erlinng Chriistensen (og nej, her er ikke tale om en slåfejl, blot numerologi) - aftenens anden clairvoyante - præsenterer procedurerne for klarsynene: Medierne, som de også kalder sig, vil blive kontaktet af afdøde. De kan ikke selv vælge, hvem der kommer på besøg. Medierne vil så præsentere en række oplysninger om den døde, som publikum skal melde ind på, hvis det siger dem noget.
"Nogen vil sikkert mene, vi bør være på den lukkede. Men det er op til jer, om I er åbne og tror," siger Erlinng, inden det går løs.
Hilsen fra mormor
Tilbage til Tine og damen med hårnettet.
"Hun døde, da hun var midt i 70’erne. Er der nogen, der kan genkende hende?" Fem blandt publikum rækker hånden op.
"Hun fortæller, at hun boede på landet. I et lille hus. Jeg tror, det er Vestjylland," fortsætter Tine om sit klarsyn. Kun to rækker hånden op nu. Tine går rundt om sig selv med lukkede øjne. Hendes ansigtsmimik ændrer sig. Næsten som var hun selv den gamle bedstemor med hårnet.
"Hun vidste, hun skulle dø. Det tog 14 dage." En oprakt hånd tilbage.
Håndens ejerkvinde siger, at her må være tale hendes afdøde mormor.
"Hun vil gerne fortælle dig, at du kan vælge at sige fra. Du behøver ikke finde dig i det," fortæller Tine på vegne af mormor. Hvad 'det' er, får resten af forsamlingen ikke at vide, men beskeden går rent ind hos det levende barnebarn, der glad, men med rystende røst svarer:
"Jeg har allerede truffet mit valg og sagt fra."
Lykken er en chokoladebar
På samme måde melder der sig en gammel lærer, en onkel Børge, en trafikdræbt ven og en far på banen denne aften. Deres forskellige "karakteristika" er tilsyneladende tydelige - og entydige - for de pårørende. De får alle en personlig hilsen med et lille budskab, som for eksempel da en afdød far gerne vil minde sin datter om, at hun skal holde fast i sine forcer og huske på, at "lykken er som en Toms chokoladebar." Om det giver mening? For datteren, ja.
Pludselig brydes stilen, og det er ikke længere de døde, der banker på. Erlinng, mediet, kommer på banen. En høj, rank og sortklædt herre, der taler energisk på en måde, der fordrer opmærksomhed. Han henvender sig direkte til en ung pige.
"Du har lige fået ny ipod, ik’?" spørger han.
"Jov," svarer pigen trylletbundet af hans intense blik. Her vil skeptikere måske tænke, at selvfølgelig har de fleste teenagere i dag fået en ipod for nylig.
"Hvorfor smed du den gamle ind i væggen på den måde?" spørger Erlinng nysgerrigt.
Pigen gisper. Tydeligt overrasket. Forsamlingen forstummer og afventer hendes svar.
"Fordi jeg blev så hidsig," svarer pigen stille.
Okay, overraskende, tænker WHERE2GO’s journalist. Men det er måske bare aftalt spil?
Med klamme hænder
Mens ovenstående tanker bliver nedfældet på journalistblokken, henvender Erlinng sig til - mig. Og nu, kære læser, bliver jeg nødt til at tage mine objektive briller af og bryde den journalistiske regel om ikke at skrive om sig selv. For det her går hen og bliver personligt.
"Du ... du har en computer. En gammel bærbar. Og du er frustreret, fordi den sletter vigtige dokumenter. Det er nogle personlige billeder, den har slettet, ikk'?" siger Erlinng direkte til mig.
"Øhh ja, men jeg har ligesom indleveret den reparation for det," svarer jeg. Lidt med en klump i halsen.
"Det var unødvendigt, for den bryder snart sammen igen," siger Erlinng, som var det et åbenlyst faktum.
"Okay, ja, der må jeg vist så se tiden an," svarer jeg affærdigende, mens jeg bemærker, at mine hænder er blevet lidt klamme.
"Er der nogen gange koldt hjemme hos dig?" fortsætter han insisterende.
"Når jeg ikke har varme på," svarer jeg oplagt.
"Jeg tror godt, du ved, hvad jeg mener. Du fryser tit uden, at der er koldt. Du kan ligge under din varme dyne og pludseligt fryse." Mine hænder bliver stadiet over klamme. Jeg tænker på de gange, hvor jeg pludselig er blevet helt kold i nakken uden grund. Eller. En grund er der, hvis jeg skal tro på Erlinng. Han kan nemlig fortælle mig, at der er ånder hjemme hos mig, "der endnu ikke er kommet om på den anden side."
"Du hører også lydene." Og det må jeg jo medgive ham. Flere gange er jeg vågnet om natten, fordi jeg har troet, der var indbrud.
"Og hvad var det egentlig, der faldt ned?" Med rystende, klamme hænder, der er blevet til klam krop, fortæller jeg, at det var en kasse med kassettebånd, der røg ned fra et skab midt om natten kort efter, jeg var flyttet ind.
Og ja, Erlinng har også helt ret i, at der er noget med fjernsynet. At det til tider tænder sig selv, mens jeg er væk, med volumen skruet op på maks. Min kæreste siger, at det er noget med nogle elektriske overgange. Erlinng siger, at det er noget med nogle ånder.
"Det er ikke noget personligt, så du skal ikke være bange," forsikrer Erlinng mig. "Du kan bare bede dem om at forsvinde."
Og det tror jeg hermed, jeg vil gå hjem og gøre. Aftalt spil? Nej! Liv efter døden? Det rene vanvid? I åndernes magt? Hvad tror du?
Spøger det hos dig?
I sit arbejde som medie, clairvoyant og healer bliver Erlinng Chriistensen kontaktet af mennesker,
der oplever, at de har uønsket besøg i deres bolig.
"Igennem de seks år jeg har arbejdet med at hjælpe afdøde mennesker videre mod lyset, er jeg blevet opmærksom på en række kendetegn ved uønsket besøg i hjemmet," siger Erliing, der her giver sin subjektive vurdering af tegn på ånder i boligen. Så kan du jo selv vurdere, om det spøger hos dig.
- Oplevelsen af at blive overvåget eller iagttaget.
- Kulde i boligen - selv om det ikke trækker eller er gulvkoldt. Dette kan være særlige steder i boligen.
- Lugte - hyppigt en jordslået lugt, parfume, blomster, kropsdufte, mad, alkohol m.v.
-Smagsindtryk - for eksempel at en person kan smage cigaretter uden på noget tidspunkt at have prøvet at ryge.
- Lyde - oplevelsen af døre, der går, en uforklarlig rumsteren m.v.
- Det elektriske system driller - lamper, der blinker. En elkedel tændes, komfuret er tændt, pc’en går i gang eller stopper af sig selv, musikanlægget tænder eller slukker selv m.v.
- Oplevelsen af at blive fysisk forulempet - typisk i form af skub, muligvis en oplevelse af at blive holdt fast.
- Ting flytter sig - uden at boligens mennesker har andel i dette.
- Dyr - specielt katte er gode til at fange signalerne fra afdøde mennesker. Dyr kan blive udsat for de samme ting som mennesker kan.
- Hovedpine - ofte kun i hjemmet.
- Halsproblemer - struben trækker sammen, man kan have svært ved at udtrykke sig.
- Ondt i maven - sommerfugle i maven på en negativ måde, der står på hele tiden.
- Dårligt immunforsvar.
- Trykken for brystet.
- Rygproblemer.
- Uforklarlige konflikter mellem boligens beboere.
I see dead people - Q&A med clairvoyante Erlinng Chriistensen:
Hvad er det, du kan?
"Formidle kontakt til afdøde familiemedlemmer, bekendte og venner. "
Hvordan er det at være i kontakt med de døde hele tiden?
"Man skal på ingen måde i kontakt med de døde hele tiden. Her består kunsten i at kunne lægge af. Hvilket jeg gør. Nogle mennesker bliver skizofrene, fordi de ikke er i stand til at lægge af."
Der er meget show over sådan en klarsynsaften. Hvor meget er spil for galleriet?
"Når jeg bruger ordet ’show’ er det et spil om at få deltagerne til at slappe af. Dette giver mediet et bedre miljø at arbejde i, da vi ikke kan lave klarsyn uden publikums positive deltagelse."
Hvad er det vildeste, du har oplevet, en død har sagt til dig?
"Der har været mange sjove oplevelser. For nogle år sagde en yngre afdød mand til sin yngre levende kone: "Tag nu og kom videre og få noget sex". Hvilket hun så gjorde. Det betød, sorgperioden var ovre, og efter kontakten fandt hun en dejlig kæreste."
Hvad råder du folk til at gøre, når de mærker ånder eller bliver kontaktet af de døde?
"Vi skal kunne sætte grænser over for såvel levende som afdøde, det er ikke i orden, at vores urørlighedszone overskrides. Derfor har vi ret til at sige "her til og ikke længere". I nogle tilfælde kan beboerne selv fjerne det uønskede. Jeg kan også vejlede via telefonen eller komme ud på lokaliteten."
Man kan se på dig som et clairvoyant medie, eller som en pengehungrende person, der driver gæk med folk. Hvad siger du til det?
"Hvert menneske har sin opfattelse af tingene. Når man ønsker at anvende et medie / clairvoyant skal man vide, hvordan man bør forholde sig. Derfor vil jeg gerne henvise til clairvoyantforeningen.dk for vejledende råd."
Det skal opleves
"Jeg fik en besked fra min moster til min mor. Selve beskeden var ikke så ophidsende (for mig), men hele forklaringen og beskrivelsen af, hvem hun var, og ikke mindst hvordan hun døde var skræmmende præcis. Og hun døde altså ikke bare af alderdom eller 'noget med hjertet'. Det var lidt spooky. Oplevelsen af en klarsynsaften kommer meget an på mediet - hvis jeg kan mærke, at de er usikre eller famlende, så tror jeg med det samme, at de svindler. Ved stadig ikke helt, hvad jeg skal tro - men de her åndeaftner har ikke mindsket min tro på, at vi ikke bare falder i et sort hul, når vi dør. I virkeligheden tror jeg ikke det kan forklares - det skal opleves."
28 år, selvstændig
Sludder for en sladder, men alligevel
"Jeg synes altså, Erlinng rykkede noget i mig i aften, da han uden forudsætninger kunne fortælle historien om en ung piges Ipod. Det var måske lidt en sludder for en sladder, men alligevel vildt nok, og det gjorde mig ret interesseret. Jeg synes dog, at medierne er tilbøjelige til at skubbe oplysningerne lige lovlig meget i en retning, så det passer på publikums afdøde, og dér bliver jeg skeptisk. Alligevel bliver jeg ved med at komme til de her arrangementer. Tror det er tanken om en dag at blive overbevist."
26 år, studerende
Står af på forretningsfidus
"Jeg er ikke troende, god til ånder, syn eller andet overnaturligt. Så første gang mine veninder havde taget mig med, var jeg meget skeptisk og havde utrolig let til latter. Men når man så sidder der, så sker der et eller andet. Jeg gav det en chance og hoppede med på ideen om kontakt fra de døde. Jeg ved stadig ikke, hvor jeg står. Det var meget som passede utroligt, men alligevel var der også meget, der var hen i vejret. Nogle gange havde jeg en følelse af, at medierne bare var gode menneskekendere og utrolig gode til at læse folk og arbejde i en retning ud fra folks reaktioner. Jeg er villig til at give det en chance til. Men jeg står helt af, hvis det bliver en god forretning med entré, bøger og donationer."
29 år, grafiker
I kontakt med gammel ven
"Pludselig fortæller Erlinng om en fyr lige omkring kørekortalder, som kørte galt og blev slået ihjel. Personbeskrivelsen, omstændighederne og tiden for ulykken passede godt på en god kammerat, jeg havde. Så jeg markerede. Herefter giver Erlinng en endnu dybere beskrivelse af personen, som passer præcis på udseende og væremåde. Ligeledes beskriver Erlinng forskellige af mine minder med personen, ting som ingen kunne vide - en meget speciel oplevelse, og jeg føler, at jeg har genset min gamle ven. Om der virkelig er tale om overnaturlige evner, ved jeg ikke. Det er jo svært at forholde sig til det, man ikke kan forklare, men lige meget hvad, så fungerer det som en form for terapi og giver måske nogle mennesker, det sidste skub de skal have for at komme videre, eller få "closure".
31 år, marketing manager
Deltagerne er anonymiserede i overensstemmelse med de etiske retninger linjer, som clairvoyante/medier er underlagt.
Alle er velkomne til klarsynsaftner i Astrologihuset, Nørrebrogade 66 D. 3.sal 2200 København N.
Tirsdage kl. 19.30. Entre 90, - kr. Ingen tilmelding.
Unge under 18 år skal være ifølge med en voksen.
Er du nysgerrig?
Du kan læse mere på astrologihuset.dk, clairvoyantforeningen.dk, erlinngchriistensen.dk
|