Forsøgspersoner søges i Østjylland

Mareridt er drømme, som drømmeren ikke tør drømme til ende. I drømmen forekommer et følelsesmæssigt indhold af så stor intensitet, at drømmeren ikke engang på dette bevidsthedsniveau tør se, hvor det ender.

Når der for drømmeren at se ikke findes nogen løsninger, og den virkelige situation er skræmmende, så udløses ofte en angstdrøm; måske endda et mareridt. Mareridt varer som regel 15-20 minutter og er ofte en afspejling af komplicerede situationer, der har hobet sig op i drømmeren og som huskes meget detaljeret. Det, der opleves som uønsket indtrængen, er egentlig en del af drømmeren, der forsøger at komme ud. Mange mennesker oplever ofte, at deres mareridt i perioder er tilbagevendende. Det er karakteristisk, at ”bryder man koden” og handler konstruktivt i forhold til mareridtets tema i det ”virkelige” liv, så forsvinder mareridtene.
En måde at fjerne sine mareridt på, er ved at beslutte sig for at konfrontere frygtindholdet i drømmen. Daniel Berlin skrev om mareridt: ”Der, hvor vor største frygt ligger, ligger også vor styrke.” (Jill Morris, ”Drømme som Middel til Forståelse”). Derfor er det en øvelsessag at LADE VÆRE MED AT VÅGNE, når man har mareridt. Skyd hjertet op i livet og beslut dig for at drømme drømmen til ende. At arbejde med frygt i drømme er ideelt, for du kan på ingen måde skade dig selv. Fysisk er det umuligt, og din psyke vil forhindre dig i at grave dig længere ned, end du kan klare. Så kalder du trolden ved navn i dine drømme/mareridt, vil du også i dit dagligliv opleve, at frygten bliver mindre dominerende. Og mareridtene vil forsvinde.
Det letteste at gøre, hvis du er uerfaren med drømmearbejde, er at vende tilbage til det, efter at det har vækket dig, som om du stadig drømmer. Gå ind i drømmebillederne og –følelserne igen og fortsæt drømmen, men nu efter din vågne bevidstheds manuskript. Du kan nu ændre drømmen i den retning, du ønsker. Denne øvelse fremmer også evnen til at klardrømme – at drømme med en del af din bevidsthed opmærksom på, at dette er en drøm.
Klardrøm er en anden metode, du kan bruge, når du konfronterer mareridtssituationer. Her ved du, at du ikke kan blive skadet i en farlig situation, men du kan samtidig opleve faren. At du ved, at dette ikke er ”virkelighed” giver dig mulighed for at være tryg ved at konfrontere og føle rædslen i stedet for at flygte fra den.
Mareridt kan beskrives som ”velsignelse i forklædning, fordi vi gennem dem kan opleve og besejre vor frygt” (Jill Morris). At vende ansigtet mod det, man i mareridtet flygter fra, kan betyde, at det i stedet bliver det, der flygter. Senoifolket, der lægger stor vægt på drømme, har en teknik, hvor de stopper op i drømmen og spørger deres fjender i drømmen, hvad de vil drømmeren. Derved opleves ofte, at fjenderne bliver til venner. Senoifolket anbefaler, at man beder sine besejrede fjender om en gave, inden man vågner af drømmen. Alt dette er et spørgsmål om øvelse, hvor du på forhånd har besluttet dig for, hvad du vil forsøge at gøre i drømme – så at sige kodet det ind i din underbevidsthed.
Tydning af mareridt afviger ikke fra tydning af ”almindeligt” drømmemateriale.
 

Pavor Nocturnus - Natterædsel
En speciel form for mareridt er natterædsel (night terror, pavor nocturnus), der specielt forekommer hos børn, men i en søvnfase, hvor der normalt ikke forekommer drømme (der er ikke hurtige øjenbevægelser, REMs). Drømmeren husker normalt intet eller kun en lille del af drømmen, men kan selv i vågen tilstand have svært ved at ryste rædslen af sig. Natterædsel har ikke ret meget med drømme at gøre, men er egentlig en søvnforstyrrelse. Enkelte børn vokser sig ikke fra dette.
Det er karakteristisk, at natterædsel er meget kortvarig, et minut eller to, og viser sig ved en enkelt, ukontrollabel, skræmmende scene. Barnet vågner skrigende af rædsel og har som sagt svært ved at ryste følelsen af sig. Det er muligt for barnet at stå op og gå rundt; det kan opføre sig mærkeligt og er tydeligvis bange.
De fleste børn vokser sig fra den. Man ved ikke, hvad fænomenet skyldes, men indholdet får mig til at tænke, at det må stamme fra de meget oprindelige strukturer i hjernen, der styrer rædsel (ikke angst), vrede, sult m.v. – ”krybdyrhjernen”. Nogle forskere har foreslået, at natterædsel skyldes en forsinket udvikling af centralnervesystemet. Men så må man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor lider nogle børn så stadig som voksne af natterædsel?
Det kan være en hjælp at prøve at klarlægge, om der er bestemte ting i barnets hverdag, der virker særligt udløsende, og så prøve at undgå disse. Det kan fx være stress eller utryghed, bestemte madvarer, visse livsomskiftelser som fx skolestart, forældrenes skilsmisse eller en nærtståendes død (kan også være et afholdt kæledyr).