Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 18 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 18 gæster online
Forside arrow Det Alternative arrow Danmarks lille ny prins
Danmarks lille ny prins PDF Udskriv E-mail
lørdag 17. maj 2008


sovende-baby1.jpgEndelig kom han så, kronprinseparrets lille ny arving, den 15. oktober 2005 kl. 01:57 på Rigshospitalet, født noget for tidligt, dog heldigvis sund og rask.

lilleprinsen.jpgGENERELLE KARAKTERTRÆK: Den unge prins – jeg vover at kalde ham Christian - har ligesom begge sine forældre stærk betoning af lufttegnene, dvs. at han i høj grad befinder sig i sine tanker. Efter sigende er han – lykkeligvis - født tidligere end den angivne termin, der ville have givet et barn med SOLEN i Skorpionens tegn, der langt mere lever i sine følelser, end dette barn med Solen i Vægten. Var han blevet et skorpionbarn, ville han nok have fundet det temmelig vanskeligt at harmonere med alle Tvillingerne i den danske kongefamilie, først og fremmest hans egen far, hans onkel Joachim og hans farfar Prinsgemalen Henrik, for ikke at nævne hans farmor, vædderen Margrethe, der har Venus & Mars stående sammen i Tvillingerne. Som Vægt vil hans umiddelbare reaktion i de fleste situationer være at optræde pænt, høfligt og i udpræget grad som den, der får tingene til at glide – kort sagt: det nemme barn. Men der er sandelig også en hel del ilterhed i ham (med både Ascendanten, Saturn, Venus & Pluto i ildtegn), så han KAN skam godt udvise både vrede og styrke – der skal blot en del stimulus til, før han gør det.

HANS YDRE & VÆSEN: For omverdenen virker han som et ægte medlem af den kongelige familie, med sin ASCENDANT i Løven, der i det ydre vil vise sig i form af en pæn højde, atletisk skikkelse, kraftigt hovedhår og en betydelig værdighed parret med elegance i hele sin adfærd. Uden tvivl bliver han en vidunderlig og inspirerende danse- og elskovspartner. For der er heldigvis masser af leg og sjov i ham, så han inderst inde altid vil være et stort legebarn, der elsker nye udfordringer og dumdristige sportsgrene, muligvis i forb.m. heste. (Hans 5. hus – kaldet ”lysthuset” – begynder i Skyttens tegn, ligesom hans SOL står sammen med JUPITER, der hersker i Skytten, bl.a. de store dyrs tegn). Han får en enorm kærlighed til store dyr af alle slags, især heste, men også elefanter – men de er jo lidt vanskelige at have som kæledyr. Tja, faktisk kunne denne planetforbindelse også udlægges sådan, at den nye prins sikkert kommer til at kunne lide store, flotte og navnlig hurtige biler i pagt med sine umiddelbare forgængere i kongehuset. Desuden kunne han i ungdommen fristes til at rejse det meste af verden tyndt, for ligesom sin far har han en anelse globetrotterblod i årerne (med NORDLIG MÅNEKNUDE i Vædderens tegn i 9. huset = det fremmede og eksotiske).
En dejlig egenskab er denne nye prins Christian af Danmark født med, nemlig humor. Til tider kan den blive lovlig håndfast, i form af practical jokes, men almindeligvis er han blot en lykkens pamfilius, der vågner med smil om mund til hver ny dag og dens udfordringer og glæder. Nå ja, så vil det vise sig, hvor ofte han viser sin udholdenhed i form af stædighed – og hvornår han vælger diplomatiets kunst. Han kan sagtens beslutte og uddelegere og udvise smidighed, men stort set holder han fast ved de afgørelser, han én gang har truffet.

IMAGE & PRESSEN: Til gengæld kommer Christian sikkert til at vælge sin egen måde at optræde over for pressen: han vil skjule mere af sine personlige holdninger og sympa- og antipatier, end det hidtil har været Frederiks og Marys stil at gøre det. Han vil bestemt ikke vende ryggen til folkets naturlige interesse, men han kan tænkes at sætte grænserne for, hvor meget og hvad han ønsker at fortælle om, tidligere og på en utvetydig måde. (Han har kommunikationsplaneten MERKUR i Skorpionen stående sammen med 4. husspids = hjemmets hus). Han bliver sandsynligvis en langt mere ordknap person end navnlig sin far, og han vil kunne sætte hvem som helst på plads med ganske få, velvalgte ord. Han bliver næppe heller helt så bogligt interesseret som sine bedsteforældre på faderens side, men vil snarere dyrke naturen, med Pluto stående i 5. huset i Skytten (= naturelskeren) i harmonisk forbindelse med Løveascendanten.

HANS INDRE KVINDEBILLEDE: Christians opfattelse af kvinder er præget af hans VENUS i Skytten i spænding til URANUS i Fiskene. Han vil tiltrækkes af usædvanlige, modige og højt uddannede piger (muligvis fra udlandet), der på samme tid er meget følsomme og tillige fulde af gå-på-mod og temperament. Hans MÅNE finder vi i Fiskenes medfølende og indlevende tegn, så han vil desuden have et stort hjerte for kunst, musik, sejlsport, de syge og svage i samfundet - og altså også de æteriske, smukke kvinder. Han kommer til at forgude sin mor en hel del, delvis i kraft af, at Mary selv har sin VENUS i Fiskene, så deres indre kvindebillede ligner hinanden på et hår.

HANS INDRE MANDEBILLEDE: angives ved hans SOL i Vægten og især hans MARS i Tyren, begge tegn behersket af den feminine VENUS i hjemmets hus (det 4.), hvilket kan tilføre en opfattelse i retning af en mere diplomatisk, stilfærdig og udholdende slags mand end f.eks. hans far og farfar. For resten kunne horoskopet indikere, at han vil dele sin farfars lidenskab for vindyrkning, som han bestemt har flair for. Eller han vil dyrke jorden på mere traditionelt dansk vis som sin farbror Joachim. Til gengæld finder vi Prinsens SATURN i Løvens tegn, i spænding til såvel MERKUR som til NEPTUN. Således indikeres - ganske som hos begge hans forældre - en tankevirksomhed, som tidligt bliver skolet og struktureret på en måde, der giver de bedste resultater. I opvæksten kan Christian muligvis opleve en vis splittelse mellem denne udefra tøjlede mentalitet og hans stærke intuitive kræfter. Det kræver et vist erfarings- og modenhedsniveau, før han når frem til bevidst at vælge, hvornår han lader det mentale arbejde, og hvornår han vil høre efter sin indre stemme. Og disse planetaspekter peger endvidere på den livsopgave, som han er født til, og som han muligvis vil få visse besværligheder med at forholde sig positivt til navnlig i de unge år – i lighed med sin far i øvrigt. Det kan også tænkes, at han får idéer i retning af, at et ægte demokrati ikke rigtigt kan gå i spænd med monarkiet? Lad tiden vise, hvad udfaldet bliver.

CHRISTIAN SOM LEDER: Uanset hvad denne unge mand vælger at beskæftige sig med, har han umiskendeligt lederevner, samtidigt med en glimrende evne til at høre, hvad hans medarbejdere og undergivne måtte have at sige, og medtage dette i sine overvejelser. Hans SOL i Vægten vil bestræbe sig på selv i småting at være retfærdig, støttet af JUPITERS stærke sans for frihed, lighed, storsindethed og vide horisonter. Begge planeter vil indgyde ham tilskyndelse til at dele sol og vind lige, tilgodese enhver værdigt trængende og samtidigt påtage sig eftertrykkeligt at revse dem, der ikke handler ret og rimeligt. Det er ikke utænkeligt, at Christian vælger at studere jura evt. kombineret med statskundskab, hvis han da vælger en akademisk uddannelse.
Hans omverden ser ham derimod i langt overvejende grad som den smidige og forhandlingsvenlige, der KAN fungere som leder, men foretrækker at fungere på lige fod sammen med andre, og som egentlig ikke virker påfaldende fastholdende. Venner og familie opfatter ham desuden som et menneske, der overvejende ledes af sine følelser eller sindsstemning. De har svært ved at få øje på temperamentet, endsige hidsigheden hos ham, ja, i grunden virker han på mange nærmest som en ”blød mand”, hvilket han afgjort ikke selv mener – selv føler han sig som en HAN, selvom han har for vane at opføre sig belevent og høvisk.

PRINS CHRISTIAN & FAMILIE?
Ser det ud til, at Christian bliver enebarn? Nej, bestemt ikke – for han har både SOL & VENUS stående i 3. huset, der bl.a. fortæller om søskende, naboer og nærmiljø i barndommen. JUPITER er kendt for at forstørre alting, uanset om det er ønskeværdigt eller ej. Så mindst én bror/søster får han, og mit gæt er 2 eller 3. Det kunne jo være morsomt, om kronprins Frederik og kronprinsessen Mary får tvillinger, altså fysiske – ikke mht. stjernetegn. Og han vil nyde at blive storebror, skønt han KAN have en svag tendens til søskendejalousi.
Selv vil han som ung ikke ønske at binde sig for tidligt. På den anden side elsker han børn og alle de tosserier, sådanne små mennesker kan finde på. En anden forsinkelsesfaktor er, at Christian vil være yderst kræsen i sit valg af partner, (VENUS i Skytten i spænding til URANUS i Fisk & SATURN i Løven overfor NEPTUN i Vandbæreren), dels fordi den medfølgende opgave er enorm, og dels fordi han kan få vanskeligt ved at finde en kvinde, der lever op til de høje idealer, han forbinder med sin mor. Når han endelig beslutter sig, kommer der bestemt også børn, flere – for ikke at sige mange. (En, to – mange).

Sidst opdateret ( torsdag 13. oktober 2011 )
 
< Forrige   Næste >