 Ifølge kineserne er ”alt under himlen” levendegjort og påvirket af de samme universelle kræfter. Sundhed og vitalitet afhænger af den harmoniske balance mellem disse kræfter, og alle sygdomme har forbindelse med en energiforskydning.
Menneskelegemet opfattes som et levende mikrokosmos. Akkurat som for meget vand i atmosfæren giver regn, fremkalder for meget vand i kroppen sved og urin. For meget varme får jordskorpen til at udtørre og revne, akkurat som varmeoverskud i kroppen udtørrer halsen og giver sprukne læber.
En på længere sigt virksom behandling opnås kun ved at nedsætte overskuddet, styrke svækkelse, køle overskydende varme, opvarme overskydende kulde osv. Så den oprindelige balance mellem vore urenergier genoprettes.
Vesterlandsk medicin søger efter rent fysiske årsager til alle sygdomme. Bakterier, virus, parasitter, kemiske stoffer og andre håndgribelige faktorer får skylden for næsten alle sygdomme. Kineserne betragter i stedet mange af disse ”årsager” som symptomer på sygdommen, fordi et bestemt organ allerede er svækket og derfor særlig udsat for angreb fra f.eks. mikroorganismer. Ved at udrydde bakterien, fjerner man de umiddelbare symptomer, men gør intet for at genoprette det syge organs energi. Så er det kun et spørgsmål om tid, før organet atter angribes.
De gamle kinesere havde selvfølgelig ikke nutidens teknologiske hjælpemidler til at observere og identificere mikroskopiske sygdomsfremkaldende organismer. Men selv moderne udøvere af den antikke lægekunst betragter i højere grad tilstedeværelsen af f.eks. bakterier som et symptom snarere end en sygdomsårsag. Hvorfor angriber mikroorganismer nogle mennesker og lader andre i fred? Hvorfor angriber almindeligt forekommende bakterier lungerne på én patient, knæene på en anden og tarmkanalen på en tredje person? Ifølge den kinesiske filosofi er årsagen, at sygdomsforvolderne kun trives i svækkede dele af legemet hos patienter med lille modstandskraft. Derfor er sygdommens virkelige årsag de forhold, som svækker patientens modstandskraft og udsætter vedkommende for angreb fra smittekim. På samme måde er den bedste behandling ikke at destruere mikroorganismerne, men derimod at modvirke de betingelser, som overhovedet tillader sygdommen at udvikle sig, herunder genoprette legemets optimale energibalance og styrke urenergierne i de svækkede organer. Mikroorganismer kan ifølge denne opfattelse simpelt hen ikke få fodfæste i sunde og stærke organer.
At holde sig "fit"
Det lange liv har altid været anset som det højest opnåelige hos det kinesiske folk. Deres opfattelse af et langt, godt liv omfatter imidlertid ikke år tilbragt i rullestole og på sanatorier, seksuel impotens, ringe spiselyst og dårlig fordøjelse, nervelidelser, senilitet og andre hyppige følgesvende til alderdommen i den vestlige verden. Kineserne forventer at leve hele livet i sundhed og i fuld aktivitet lige til slutningen. Den kinesiske urtemedicin anvendes derfor udpræget af den midaldrende befolkningsgruppe, hvor legemet begynder at ældes hurtigere og kosten og kønslivet ikke længere er tilstrækkeligt til at hæmme aldringsprocessen.
Urtemedicin kan fremme langlivethed både ved at styrke spændingen i muskler, organer og andre væv og gennem at stimulere deres naturlige funktioner, så kroppen efterhånden som den ældes fortsat kan udnytte kost, sex, fysiske øvelser, vejrtrækning etc. fuldt ud. Det tjener ikke noget formål at fylde legemet med dyre urteblandinger, hvis virkningen ødelægges af dårlige kostvaner. På den anden side kan urter styrke virkningen af sund kost, velreguleret sex (som kineserne tillægger megen livsfremmende styrke) og fornuftig levevis. Det gælder særlig, når man bliver ældre. Kinesiske urtemedikamenter dirigerer den komplicerede trafik af livsenergier og universelle kræfter gennem legemet. De fremmer et godt helbred og et langt liv, men garanterer det ikke. Det er meget vigtigt at huske på, urter kan kun holde kroppen og dens mange funktioner afbalanceret: Resten er op til en selv.
|
Terapiformer 
