|
 Krydderurter har altid haft en central placering i madlavningen og i folkemedicinen. Assyrerne har ca. 3000 år før vor tidsregning brugt krydderurterne flittigt; nogle af disse var dild, oregano og timian - urter som vi også kender til i dag.
Grækerne og romerne brugte krydderurterne som elskovsstimulerende midler, bl.a. anis og basilikum. I middelalderen blev der også kokkereret med krydderurter, og da var persille og mynte meget brugt.
Krydderurter dufter og smager aromatisk, hvilket bl.a. skyldes de æteriske olier i forskellige dele af planterne.
Urterne kan bruges som grønt drys på maden eller til at understøtte smagen i en given ret. De kan tilberedes som te eller bruges i salater, saucer og dressinger – eller måske til kryddersnaps serveret til sommerens sildemad.
Frikadellerne krydres med timian eller hakkebøffen serveres med kryddersmør af bl.a. estragon, merian, salvie og persille. Kartoffelmaden pyntes med masser af purløg og de nye kartofler koges med en håndfuld løvstikke. Persillesovsen bliver tyk af masser af duftende, grøn friskhakket persille.
Lammestegen steges på en bund af rosmarin eller de nykogte kartofler vendes i pesto af basilikum, persille, parmesan, olivenolie og pinjekerner. Eller helt enkelt, de nye rødbeder serveres med krydderurtesmør.
Krydderurterne kan anvendes året rundt og opbevares på flere måder. De kan enten tørres og pulveriseres som krydderi eller fryses ned i små portioner eller udtrækkes i eddiker og olier.
Har man først stiftet bekendtskab med krydderurternes fantastiske effekt, så vil glæden og begejstringen, der følger med brugen af disse planter, helt naturligt tage overhånd og urterne vil blive en naturlig del af den daglige menu.
|
Sundhed i Dagligdagen 
