|
Latin: Ilex Aquifolium. Nøgleord: Misundelse, jalousi, had.
Den negative kvalitet: Personer i den negative Kristtorn tilstand lider af misundelse, jalousi og had.
De er ofte mistænksomme, aggressive, skadefro og føler en generel vrede mod andre mennesker. De kan have et hidsigt temperament, hvilket i nogle tilfælde kan medføre voldelige handlinger. Ofte ser personer i denne tilstand det negative i ting/situationer, og føler en tilfredsstillelse ved at beklage sig over andre mennesker.
Tit har personer i denne tilstand manglet kærlighed i deres barndom, hvilket har resulteret i, at deres hjerte har lukket sig.
Den positive kvalitet: I den positive kvalitet er man i stand til at give kærlighed betingelsesløst. Man er kærlig, medfølende og givende, uden at kræve noget til gengæld. Man har en indre harmoni og er glade, når det går andre godt, også selvom man ikke lige selv i øjeblikket har succes.
Børn: Dette remedium er godt for børn, der lider af søskendejalousi.
Dr. Bach om Kristtorn: ”Holly beskytter os fra alt, der ikke er universel kærlighed. Holly åbner hjerterne og forener os med den guddommelige kærlighed.”
|