Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 13 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 13 gæster online
Hvad er sund kost PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Anne van der Merwede   
onsdag 14. maj 2008

At få næring er vores mest grundlæggende behov.
Det er fundamentet for vores fysiske, energimæssige, følelsesmæssige, sjælelige og åndelige eksistens. Uden næring kan vi ikke leve.  

Hver eneste celle i os er lavet af mad, og vi er selv ansvarlige for hver eneste mundfuld.

Dybt inde i os ligger en viden om, hvad der kan hjælpe os til et helt og levende liv, og hvad der passer til os; det er vigtigt at få denne naturlige sans frem og lytte til hvad kroppen har brug for.
Faktisk kan maden være med til at åbne for denne sans. Vi kan lukke gevaldigt af ved hjælp af den mad vi spiser, men vi kan også ændre maden og derved nå større kontakt med vore dybe ressourcer.

Hvert menneske er unikt og har sine behov for mad, ingen kost er perfekt for alle, men jeg skriver nogle generelle retningslinier, der gælder for langt de fleste.  

Generelt skal kosten styrke immunforsvaret og nedsætte risiko for sygdom.
Immunforsvaret er nøgleområder i sundhed, livsglæde - og en lang række sygdomme.
Immunforsvaret er afhængigt af optimal ernæring.

Mad skal være rart, smage godt og være til at håndtere, det nytter ikke med et sæt stive regler, der ikke kan forenes med dagligdagen.

Kosten skal indeholde alle nødvendige energigivende og ikke-energigivende næringsstoffer.

Energigivende næringsstoffer:
-        kulhydrater
-        fedt
-        protein 

Ikke energigivende næringsstoffer:
-        vitaminer
-        mineraler
-        sporstoffer
-        fibre
-        vand

Kostsammensætning:

Korn:
har været en næringskilde i årtusinder verden over.
Korn giver os komplekse kulhydrater, der giver en stabil blodsukkerbalance, protein og lidt fedt.
Derudover mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalk. Fuldkornet indeholder fibre, der øger vores peristaltik, hindrer forstoppelse og binder kolesterol og affaldsstoffer.
Korn er med til at give energi, et godt fundament, ro, åbenhed og liv.
Korn kan anvendes til grød, brød, tilbehør, postejer, supper og salater.  

Grønt & frugt
er den mest levende mad, vi spiser.
Frugt og grønt indeholder kulhydrater, fibre, vitaminer, mineraler, fytokemikalier, bioflavonoider, antioxidanter og mellem 75 og 95% vand.
Det er bedst at bruge årstidens grønsager, med hovedvægten på rodfrugter og bladgrønsager.
Rodfrugterne er meget mineralrige, er basedannende og passer godt til vores klima. Bladgrønsagerne er rige på folinsyre, jern, flerumættede fedtsyre og er blodsukkerstabiliserende.

De fleste grønsager kan med fordel dampes eller blancheres, de bliver da lettere at fordøje end rå.
Om vinteren kan vægten lægges på kogte og bagte, om sommeren rå og dampede.

Gode grønsager bør behandles med omhu, og behøver oftest ikke skrælles, men børstes, da mange af næringsstofferne sidder lige under skrællen.  

Fedt:
Vi har brug for fedtstoffer til livsvigtige processer i vores krop.

Fedtstofferne er vigtige for:
-        cellemembranerne
-        optagelse af fedtopløselige vitaminer
-        hjernen og nerveskeder
-        hormonerne
-        følelsesmæssig beskyttelse 

Der findes 3 slags fedtstoffer:
-        mættede fedtsyrer (mælk, æg, ost, smør)
-        monoumættede fedtsyrer (oliven, raps, mandel, sesam, avokado)
-        flerumættede fedtsyrer (solsikke, majs, hørfrø, fede fisk, grønne grønsager)  

Vi har brug for 1/3 af hver.
Vi skal ikke undgå fedt, men spise en ordentlig kvalitet, en koldpresset og gerne økologisk olie.
 
Til stegning kan anvendes smør, oliven- og rapsolie, da det er stabile olier, der ikke ændre sig fra cis- til trans-former.  

Protein:
Bruges f.eks. til opbygning og vedligeholdelse af celler, enzymer og hormoner.
Proteiner får vi primært fra kød og bælgfrugter.
Der findes ca. 400 spiselige bælgfrugter, der varierer i form, farve og størrelse.
Bælgfrugter indeholder store mængder vegetabilsk protein, komplekse kulhydrater, fibre, mineraler og proteasehæmmere, der er kræfthæmmende. Bælgfrugterne er med til at stabiliserer blodsukkeret, øge udskillelsen af kolesterol og fjerne tungmetaller.
De mest almindeligt brugte bælgfrugter er linser, kikærter, kidneybønner og tofu.  

Generelle kostråd:
-        spis primært økologisk eller naturlige produkter
-        spis ikke raffinerede produkter
-        spis ikke fødevarer med syntetiske tilsætningsstoffer
-        spar på sukker og salt
-        spar på kaffe og alkohol
-        spar på kød, mælk og ost
-        spis varieret, efter hvad årstiden byder
-        spis groft og fiberrigt
-        drik ca. 2 l . vand/dag
-        spis magert
-        brug ikke aluminiumsgryder og teflon
-        undgå opvarmet mad
-        undgå røgede fødevarer

 
< Forrige   Næste >