|
Kære brevkasse og clairvoyante
Jeg ønsker at være anonym, hvilket jeg kan forstå er muligt!
Jeg er gift med en dejlig mand, vi har kendt hinanden lidt over syv år og har to skønne børn. Vores forhold går skidt, da jeg har trukket mig følelsesmæssigt og slet ikke magter den fysiske kontakt. For snart et halvt år siden udviklede et venskab sig med en tidligere kollega, og nu ligger landet sådan, at jeg har fået rigtig mange følelser i klemme. Jeg er ked af at såre min mand,som indeholder mange dejlige kvaliteter, men jeg ved, at jeg vil gå fra ham - det har været undervejs i flere år og har i bund og grund intet at gøre med den affære, jeg har rodet mig ud i ... jeg bliver så glad, når jeg er sammen med ham den anden, og det føles så rigtigt, men han er lige så forvirret som jeg ... han er også i et forhold ... og nu er det, at jeg gerne vil vide lidt om, hvad der sker mellem os ... hvis det er muligt.
Mange hilsner fra
Den Forvirrede
Til Den Forvirrede
Tak for din mail. Det fulde navn er redaktionen bekendt. Hold da op engang rod på den følelsesmæssige side . Hør engang: Er det ikke på tide at få taget bladet fra munden i forhold til din mand? Det vil kræve mod og selverkendelse, men det vil være meget tilrådeligt at få spillet dine kort ud således at din "skyldfølelse" ikke fylder dig så meget som er tilfældet. Det kunne være en god ide at få nogle værktøjer tilført udefra i form af en professionel psykolog/terapeut. En enkelt gang vil være værdiløs - altså tilrådeligt med et forløb. Uanset hvad du end så måtte vælge, vil I have brug for disse redskaber. Overvej det nøje og husk I er to om at løse dette. Vedr. den omtalte person må jeg af etiske årsager ikke fortage en indtuning på ham. Dog er oplevelsen, at det er lidt af en "flugt" for jer begge, da I kan støtte hinanden. Du skriver selv han er i et uafklaret forhold. Det ville være tilrådeligt at udgangspunktet er, at I begge (ham du ser) får ryddet op på egen hjemmebane, før I begynder et seriøst forhold. Ellers vil du kunne have oplevelsen af at have dårlig samvittighed/bondeanger overfor dig selv og dine nærmeste. Du vil vide, hvor du står hen på foråret år 2010 - dog under forudsætning af, at du gør en aktiv indsats på hjemmebanen. Derfor bladet fra munden på en reel måde. Held og lykke på din færd.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|