|
Hej Erlinng.
Tak for dine gode svar. Nu har jeg meget brug for et godt råd. Jeg flyttede for nogle måneder sammen med min kæreste igennem knap to år. Det går ikke særlig godt med os, og jeg er kommet meget i tvivl om, hvorvidt han overhovedet elsker mig, og om vi har en fremtid sammen. Han har svært ved at være "fysisk", sige kærlige ord og vise følelser på en måde som jeg forstår. Han er ikke vokset op med mange knus og kærlige ord, så jeg kan naturligvis godt forstå, at han har det svært med det. Vi har svært ved at tale med hinanden om de ting, og en tur til parterapeut duede slet ikke. Det gjorde mig faktisk bare mere ked af det. Jeg er bange for, at jeg har ramt helt ved siden af mht. valg af partner og burde have tænkt mig meget bedre om. På den anden side vil jeg gerne give det en chance, da jeg elsker ham og har svært ved at overskue - både praktisk og følelsesmæssigt - at skulle finde en ny bolig og starte forfra. Hvad gør jeg? Vil vi kunne nå hinanden igen og komme igennem denne krise? Er der nogle konkrete idéer til, hvad jeg kan gøre for at blive lykkelig - med eller uden denne mand?
De bedste hilsner fra en rådvild kvinde.
Kære rådvilde kvinde
Det fulde navn er redaktionen bekendt. Al ny start kan være svær. Du beskriver, at din kæreste kan have svært ved at vise og udtrykke sine følelser overfor dig. Samt at et enkelt besøg hos en parterapeut ikke var den store succes. At anvende en parterapeut kan være grænseoverskridende for nogle mennesker, og her er det vigtigt at give tid og være tålmodig. Hertil gøre sig selv meget klart, hvad formålet med dette projekt er. Nok vigtigst af alt, at det er et fælles projekt, hvor I hjælper hinanden. Får en række værktøjer, således at I får det bedre med hinanden og en bedre verbal og non-verbal kommunikation. Det kunne være en god ide at give det en periode af minimum 9 mdr. Dette vel at mærke på en aktiv måde. I kunne overveje et individuelt forløb til din kæreste, hvor han selv vælger terapeuten. Midt på sommeren 2010 vil du vide, hvor du står. Samtidigt må lige tilføjes, at positiv energi kommer den vej for jer.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
www.erlinngchriistensen.dk
|