Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 19 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 19 gæster online
Forside
Hvor kommer jalousien fra? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
lørdag 18. august 2007

Kære Brevkasse.

Jeg skiver til jer, da jeg igennem et år har været i et forhold med en mand, som til tider har et alkoholproblem.
Nu, efter vi er flyttet fra hinanden, er det for alvor gået op for ham, at han har et seriøst problem.
Han har lige fået frataget sit kørekort grundet for høj promille, han har mistet kontakten til sin datter grundet alkohol, har været meget tæt på at miste sit arbejde, da hans job kræver kørekort og ja så er der mig, som ikke rigtig ved, hvad jeg skal gøre?
Han fik lov at beholde sit arbejde, da han er en rigtig god kollega og er yderst pligtopfyldende. De har fra arbejdets side hjulpet ham i gang med psykolog hjælp, og han har selv indvilget i at starte antabus og gå til AA møder.
Situationen er den, at vi begge elsker hinanden meget og begge ønsker at være i et forhold sammen og også er enige om, at der skal ske nogen radikale ændringer, hvis vi skal fortsætte vores forhold.
Jeg har selv et kæmpestort problem, som jeg kæmper en kamp med, og det er min sygelige jalousi, som også er altødelæggende for et forhold. Men når først jeg kommer ind i den onde cirkel, kan jeg ikke stoppe det og jeg skriver mange, mange ubehagelige sms beskeder til ham, som gør ham forfærdelig ked af det og jeg fortryder i den grad kort tid efter, at jeg har sendt beskeden afsted ...
Det er ikke kun i mit forhold nu, at min sygelige jalousi er opstået; det er faktisk i mange af de forhold jeg har været i ...
Så mit spørgsmål er: Hvor opstår den jalousi fra? Hvad kan jeg gøre ved den og hvad ville være godt for vores forhold, som vi så meget ønsker skal være godt?

 Kærligst
Vægten


Kære Vægt.

Det er nogle voldsomme udfordringer, I begge står overfor. Jalousiproblemer er forankret så langt tilbage i opvæksten, at du nok må søge professionel hjælp for at kunne gøre noget seriøst ved den.
Det, som folk i almindelighed kalder jalousi, skyldes egentlig 2 ting: Enten misundelse (så skyldes det svigt indenfor det første år af dit liv) eller det, der egentlig er jalousi (som opstår i 2-3 års alderen). Måden at afgøre, om dit ”tilfælde” er det ene eller det andet er, at se på, hvem du går i kødet på, når dine relationer forårsager frigørelsen af følelsen. Går du i struben på ”rivalen”, er det jalousi. Går du i kødet på ”den elskede” – din kæreste eller en du holder af – er det misundelse. Du lader til at lade det gå ud over din elskede.
Misundelse skal ikke forstås særligt kompliceret i denne sammenhæng. Den bunder i frustrationen over, at nogen har magt over dig til at gøre dig ulykkelig. Til at nægte dig tilfredshed og følelsen af at være elsket. Denne frustration kan udmærket (ikke sikkert, at det lige netop er tilfældet – det er blot et eksempel) skyldes, at du enten er blevet vænnet tidligt fra, at din mor ikke havde mælk nok til dig, eller at hun simpelthen ikke havde fornemmelse for at opfylde dine spædbarnsbehov. Som spæd menes det ikke, at man er i besiddelse af så nuancerede følelser, når det gælder opfyldelsen af basale behov. Der enten elsker eller hader man af hele sit hjerte. Så når din omsorgsperson/mor har givet dig, hvad du har haft brug for, har du følt den inderlige samhørighed som 2, der passer sammen og opfylder hinandens behov, føler. Når omsorgspersonen/moderen ikke gør det, afstedkommer det et morderisk raseri, som får barnet til at skrige i vilden sky eller bide det bryst, der ikke længere kommer tilstrækkelig mælk fra. Barnet kan ikke gøre voldsomt megen skade. Det kan til gengæld den voksne, der vokser op med dette uopfyldte behov. I ekstreme tilfælde er det denne form for ”jalousi”, der ender i drab: ”Hvis ikke jeg kan få ham/hende, skal en anden heller ikke kunne!” I mildere form, når man er et menneske, der ikke ønsker at destruere: Tiltrække destruktive kærester, som fx en kæreste, der er alkoholiker og på den måde i fuld gang med at ødelægge sig selv. På den måde får man vist, hvilken destruktivitet, der bor i én. Begge er I følsomme mennesker, der er meget sårbare og som har et uudslukkeligt behov for at vide, at I har kontrollen over verden. Et behov, der i vores verden er dømt til at mislykkes i sin opfyldelse fordi alle andre også er travlt optaget af at opfylde deres egne behov og derfor sjældent har tid til at give så meget som dit og din kærestes – og mange andres – tilfælde kræver. Det er derfor professionel hjælp er påkrævet.
Jalousi som den normalt forstås, opstår, når man fx bliver detroniseret af en yngre søskende i en kritisk alder eller oplever sig uretfærdigt behandlet (føler sig svigtet af dem, der burde stå bag en) i sandkassen, i vuggestuen/dagplejen, af familiens voksne. Da vil ens lektie blive den, at man selv må kæmpe for det, man har kært ved at sætte de andre ud af spillet. Og at alle kneb gælder (hvis ikke der er nogen, der formår at udglatte disse følelser af svigt med masser af kærlighed og opbakning). Der kunne skrives meget mere om dette, men det tillader pladsen ikke her. Jeg kan anbefale bogen ”Jalousi” af Nancy Friday, hvis du kan lide at læse. Den fås nok kun antikvarisk i dag, men da den kom frem i begyndelsen af 80’erne, var den et af de mest grundige studier i jalousi, der var fremme på det tidspunkt.
 
Hvis vi så opfatter dit sidste spørgsmål som et ønske om et kig ind i fremtiden, så må jeg tage tarotkortene i brug. Her får du svaret af 2 Sværd, omvendt, der siger til dig/jer, at I er væltet omkuld af problemer eller mennesker, der rammer jeres forsvarsværker. I er klar til enten at se sandheden eller at kommunikere. Måske begge dele. Dette kan vise sig at blive meget følelsesbetonet, endda rystende, hvis ikke det sker med professionel hjælp. Dette er jo helt i tråd med mine tanker om baggrunden for dine/jeres problemer, så svaret er helt entydigt: Professionel hjælp til jer begge. For dit vedkommende en psykolog/psykoterapeut – helst en kropsterapeut (bodynamic eller kropsterapi) eller fx en kunstterapeut. Jeg foreslår specifikt disse, fordi dine problemer stammer fra før du lærte at tale, så oplevelserne, der skal arbejdes med, er der ingen ord på; de sidder i kroppen og denne må tillades at komme til udtryk hos en, der forstår at aflæse dens signaler.
 

De bedste hilsner med håbet om en lykkelig udgang for jer begge.
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut
www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( søndag 02. januar 2011 )
 
< Forrige   Næste >