Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 24 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 24 gæster online
Forside
Kan du henvise til en zoneterapeut? PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Linda Meilby   
lørdag 17. december 2005


Hej Linda

Sidder lige og læser på denne hjemmeside. Jeg har et uroligt barn hele dagen og er i tvivl om det kan være maven i forhold til bøvse ... er ved at være desperat for at kunne holde dagen ud, da jeg synes det er svært at få hende til at falde til ro; det kan tage ½ time og så sover hun kun ½ time og hun er nu 3 måneder. Jeg føler hele min dag går med at berolige. Hun får kun modermælk og amningen går fint nok. Håber du kan hjælpe, er det dig der laver zoneterapi eller henviser du til nogle; jeg bor i København?
På forhånd tak.

Den desperate mor til dejlige Sille, 3 mdr.


Hej, Desperate mor til dejlige lille Sille, 3 mdr.

Jeg vil starte bagfra på dit brev med at bekræfte at, ja det er mig der laver zoneterapi, men jeg bor i Jylland og vil derfor anbefale dig at lede efter en zoneterapeut, der er uddannet FDZ-zoneterapeut og tilligemed er RAB (registreret alternativ behandler), så er du i de bedste hænder.
Med hensyn til Silles urolighed, så kan jeg godt forstå, hvis du er ved at løbe sur i det efter 3 mdr.
Jeg har dog nogle ting, jeg vil bede dig om at lægge mærke til. Har du et stort forbrug af cola, kaffe eller andre stærke fødeemner? Nogle børn tåler heller ikke et stort forbrug af komælk, idet det påvirker din ammemælk. Når hun spiser, spiser hun så pænt eller er hun en slughals, og får derved slugt en masse luft? Det kan afhjælpes ved at tage hende fra, når hun er ca. halvvejs i måltidet, og så lade hende bøvse af. Bagefter vil hun spise pænt og ikke være generet af den megen luft fra starten af måltidet. Når du ammer hende, så læg mærke til om hun ligger helt fladt. Det er bedst at hun ligger skrå opad, det får nemlig luften til nemmere at komme op. Har du bemærket, om det kan være D-dråberne hun reagerer på?
Prøv også, når hun vågner efter en halv time, at lade hende ligge lidt, prøv om hun vil, at give hende sutten og se tiden ligt an. Trækker hun benene op under sig og vurderer du, at hun har ondt i maven, vil jeg tage hende til zoneterapeut. Jeg går ud fra, at du på nuværende tidspunkt allerede har kontaktet både sundhedsplejerske og jeres læge.
Jeg ved det er hårdt, men jeg ved også, at selvom det er svært, er det drønvigtigt, at du ikke lader dig stresse. Hun er så fintfølende, og mærker hvis du ikke har det godt, det vil gøre hende endnu mere urolig og en ond cirkel er skabt.
Jeg håber det er svar nok, ellers må du skrive igen.
 

De bedste julehilsner til dig og din lille trold.
Linda Meilby

 
< Forrige   Næste >