Advarsel mod "party"-kosttilskud

Mange mennesker er blevet klar over, at kosten som helhed spiller en stor rolle for sundheden og levealderen. I mange år har helsekostbranchen levet højt på, at mange mennesker føler sig på den sikre side ved at tage et kosttilskud i pilleform, det er for mange mere overkommeligt end at lægge sin kost om.

Det har helsekostbranchen i mange år levet højt på - nu ønsker fødevareproducenterne at tage del i det, ved at markedsføre funktionelle fødevarer.

Hvad er funktionelle fødevarer?
Funktionelle fødevarer, også kaldet functional foods, er mad, som er specielt udviklet til at have bestemte virkninger, som kan fremme sundheden eller forebygge sygdomme. 

Filosofien bag funktionelle fødevarer er, at man tager nogle gavnlige stoffer og lægger ind i populære fødevarer, eller fjerner uønskede stoffer som fedt og lægger noget andet ind.

Hvis man f.eks. ikke kan lide fisk, kan man få fiskeolierne i et brød; hvis man ikke drikker mælk, kan man få sit calciumbehov dækket fra et andet sted ved at drikke noget andet tilsat calcium. Fedt kan f.eks. erstattes med sojaprotein, fibre eller syntetisk fedt.

Et eksempel på funktionelle fødevarer, fra før begrebet var opfundet, er skummetmælk. Det er mælk, hvor næsten alt fedt er fjernet, men hovedparten af mælkens vigtige indholdsstoffer, som kalk, vitaminer, mineraler og protein er bevaret.

Et nyt eksempel fra i dag, er frugtdrik med calcium, hvor mælkens gavnlige stoffer, navnlig kalk, er overført til frugtdrikken. Andre eksempler er smøreprodukter og brød med fiskeolie og syrnede mælkeprodukter med særlige bakteriekulturer. 

Sundhedsfremmende virkning af funktionelle fødevarer.
Begrebet functionel foods opstod i Japan, hvor der er tradition for, at fødevarer tillægges en bestemt sundhedsfremmende virkning. I Japan er en række funktionelle fødevarer godkendt f.eks. enzymbehandlet ris for mennesker med risallergi, læskedrikke, som forøger væksten af en række bakterier i tarmen, læskedrikke med calcium og pølser med sojaprotein, som medvirker til en lavere optagelse af kolesterol. I USA har man udviklet en erstatning til fedt f.eks. Olestra, som næsten ikke feder, da det ikke optages særligt godt i organismen. Men som giver samme smag som almindeligt fedt.
 

Funktionelle fødevarer i Danmark.
I Danmark og i EU er det forbudt at reklamere med, at en fødevare kan have sygdomsforebyggende virkninger. Det skyldes af producenten ikke må udnytte frygten for sygdom, som middel til at sælge deres varer.

Forbrugerne må ikke vildledes til at tro, at fødevarer med særlige ingredienser kan erstatte sund kost. En fødevare er kun sund, når den indgår som led i en afbalanceret kost.

I dag er bevidstheden om sundhed og kost blevet større, og samtidigt er mange usikre på, om de får nok af det ene eller andet stof, derfor er der også delte meninger om funktionelle fødevarer.  

Er du for eller imod funktionelle fødevarer?
Nogle eksperter afviser funktionelle fødevarer. De er bekymret over, at man tager enkelte stoffer ud, og tilsætter det andre levnedsmidler. Især hvis det fører til, at der bliver spist mindre frugt og grønt. Man ved, at det er sundt at spise varieret, en fedtfattig kost med mange grøntsager, brød og fisk. Derimod ved man ikke så meget, om den rolle de enkelte stoffer i kosten spiller, og hvordan de spiller sammen på længere sigt.

Andre eksperter er positive, idet de mener, at det er gunstigt, at der udvikles nye produkter med sunde egenskaber. F.eks. i forhold til, at fedme er et stigende problem i de industrialiserede lande kunne fedterstatterne måske have en god indflydelse på folkesundheden.

Mange stoffer i kosten kan forebygge sygdomme. F.eks. nogle af de stoffer som findes i frugt og grønt ser ud til at kunne forebygge kræft, og der er bevis for, at fisk nedsætter risikoen for blodpropper i hjertet.  

Får Danmark flere funktionelle fødevarer i fremtiden?
Markedet for funktionelle fødevarer forventes at blive 15 gange større end det er i dag.
Fødevareproducenterne, både i Danmark og internationalt, har store forventninger til markedet. Der investeres i forskning og produktudvikling.

Forudsætningen for at Danmark får flere funktionelle fødevarer i fremtiden, er selvfølgelig at stofferne er videnskabeligt gennemprøvede og uden bivirkninger, og at der er dokumentation for den gavnlige virkning. Der er tale om langvarige undersøgelser, så vi må vente spændt på om vores markedet bliver 15 gange større end det er nu, eller endnu større om nogle år.

(Kilde: ”Funktionelle fødevarer”, en pjece udgivet af Veterinær- og fødevaredirektoratet nov. 1997)