Forsøgspersoner søges i Østjylland

Er du kvinde og over 40 år, har du nu chancen for at være med i en undersøgelse af effekten af forskellige kosttilskud på Skejby Sygehus i Århus.
Læs videre... [Forsøgspersoner søges i Østjylland]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 45 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 45 gæster online
Forside arrow Ude & Inde arrow Nyt job, fed lykke og medvind
Nyt job, fed lykke og medvind PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Ninka-Bernadette Mauritson   
torsdag 01. september 2005

ninkas_spisebord1.jpgVi er en familie på fire. Mor, far og to børn.
Vi har kæmpet en del, fordi vores ældste søn er psykisk handicappet.

På et tidspunkt syntes vi, at vores liv var blevet et arbejdsfællesskab. Vi savnede hinanden, voksentid sammen, økonomisk fremgang og ro. Vi var stressede og ting og projekter hobede sig op.

Vi købte et vidunderligt hus i Nordsjælland. Men kunne ikke rigtig få det til at fungere. Vi sov alle dårligt om natten. Arbejdsmæssigt syntes vi, at vi sled for meget for for ringe udbytte. Og hinanden havde vi ikke tid til. Vi kunne ikke få indrettet huset, så det føltes rart at være i. Heller ikke, selvom vi malede og ryddede op i det uendelige kom vi i bund og faldt ikke rigtig til.
Vi fik heller ikke hjælp til mere frihed fra familie og venner.

Zandra træder til
Jeg havde læst om Zandras resultater i flere forskellige blade. Og kunne fornemme, at vi havde brug for hjælp udefra. Og trods en vis portion skepsis, bookede jeg en konsultation. Det skulle jeg have gjort for lang tid siden.
Zandra var hos os i timevis.
Vi var fast beluttede på, at vi skulle bo nordisk og neutralt/minimalistisk. Altså: Lædersofa, hvide vægge, træmøbler og diskrete malerier på væggen. Ingen stærke farver. Overhovedet. Det fik Zandra lavet om på.
”Hvad siger du til at male væggen i stue og badeværelse grøn”? Spurgte Zandra. Grøn er min hade-farve. Ikke uden grund. ”Har du et problem med at sætte grænser”? lød hendes svar. Og det måtte jeg målløst svare ja til. Så grøn blev det. For grøn symboliserer evnen til at sætte grænser i det hele taget.
Således fik syregrøn, rødt, pink og jordfarver en plads i vores hjem. Ligesom billeder af planter og dyr på væggen.
ninkas_spisebord11.jpgDet lyder ikke som en boligreportage i Bo Bedre. Men vi bor bedre og smukkere, end nogensinde.
Zandra rykkede rundt på vores møbler og fandt muligheder for indretninger, som vi aldrig selv havde kunnet finde på.
Så fandt hun ud af, hvilke retninger, vi hver især skulle sove og arbejde i, for at have optimale forhold. Alt blev lavet om.
Og så fik vi en udførlig liste over de ændringer, vi selv skulle i gang med. Samt et farvekort og et udførligt bagua-kort.
Det var til at blive helt forpustet af.

Succes med små skridt.
Heldigvis sagde Zandra, at vi skulle tage det roligt og indrette/male et rum ad gangen. Og være forberedt på, at det, som var gemt under overfladen i vores liv, ville komme op til overfladen. Det er en del af den udrensning, som feng shui er.
Og det fik hun ret i.
Vi startede med at flytte møbler og værelser. Vi indkøbte røde måtter, nye billeder og nye planter.
Dagen efter sagde vores barnepige op med en dags varsel. Vi fandt ud af, at vi ikke kunne regne med hende. Så fandt vi ud af, at vores hus var råddent nedenunder, så alle gulve skulle op og renoveres. Det gode ved det er, at vi får nye trægulve.
Samtidig kom der pludselig for alvor skub i mit firma, som ellers havde været en smule tungt at danse med. Kunderne strømmede til.
Vi sundede os, og gik så i gang med at male, smide gamle ting ud. Nu boede vi med farver, som vi aldrig selv ville have valgt. Men vi har aldrig følt os så glade og afslappede i noget hjem før. Børnene begyndte at sove godt om natten. Og vi fik mere energi til kærlighed og parforhold. Samtidig fik vi ny barnepige og konkret mulighed for det.
Mit firma er så stor en succes, at jeg slet ikke kan følge med. Der er flere kunder og penge imellem hænderne på mig, end jeg i min vildeste fantasi havde drømt om. Desuden har min mand netop landet sit drømme-direktørjob. Og mine børn har det vidunderligt.
Jeg har masser af tid til at være hjemme, og føler, at vores liv endelig er faldet fuldstændig på plads.
For hver ny feng shui-forbedring, vi laver i huset, kommer nye overraskelser.
Og vi ville aldrig mere drømme om at flytte ind i et hus, der ikke var tilpasset denne fantastiske filosofis regler.


Ninka, 34 år, selvstændig, Hornbæk

Sidst opdateret ( onsdag 24. juni 2009 )
 
< Forrige   Næste >