Vi nordboere hører til løget i beretningen om Regner Lodbrogs test på af den smukke Kraka. Hun skulle møde ”hverken mæt eller fastende”, og Kraka valgte at bide i et løg, der ikke er mad, men som gør at andre alligevel kan mærke, at hun ikke er fastende.
Løget er smukt i sin form, og piller man et lag af, finder man blot endnu et lag. Men løg er også en lille næringsbombe. De har et meget stort indhold af flavonoidet quercitin, der er en kraftig antioxidant. Quercitin hæmmer også betændelse og virker antibakterielt.
Desuden indeholder alle løg svovlforbindelser - jo mere løget lugter, jo flere svovlforbindelser indeholder det. Svovlforbindelserne hjælper leveren i dens afgiftning af kroppen.
Enhver har oplevet at øjnene løber i vand, mens man hakker løg. Der er et par måder at undgå det på. Det enkleste er at køle løget ned. Det gør, at de stoffer, der skaber ubehaget, bliver mindre flygtige. En anden løsning er at holde en skive brød mellem tænderne, mens man hakker. Når dampene stiger til vejrs, opsuges de af brødet, før de når øjnene. En tredje mulighed er at prøve at skylle kniven under koldt vand, før man hakker løget.
Salatløg er store, helt hvide løg. De er milde i smagen og egner sig i salatskålen.
Rødløg er de løg der indeholder mest quercitin og flest svovlforbindelser pga. løget røde farve. Rødløg er smukke på en sildemad eller i tomatsalaten.
Skalotteløg er små løg, der består af fed, der sidder tæt sammen. De slanke, rosafarvede løg, der sælges som ”bananskalotteløg” er nemme at hakke, men er egentligt ikke skalotteløg. Det er almindelige løg, der er sået tæt, og de har ikke skalotteløgets kraftige aroma.
Forårsløg ligner små porrer, men selve løget er kun svagt udviklet. Smagen er mild, og de egner sig til lynstegte retter og i salater, eller de kan dampes hele og serveres som tilbehør.