|
Hejsa!
Mit problem, som jeg har vadet rundt i efterhånden i mange år, handler om arbejde. Jeg har for det første svært ved at få arbejde. Jeg har oplevet 3 gange nu, at den chef der ansatte mig stopper af forskellige grunde og den nye chef, der kommer, ønsker blot at se min hæl frem for min tå. Ligenu sidder jeg i sådan et problem, det er okay at skulle skifte arbejde, men får jeg noget inden d. 1-8-2010? Og kunne det for en gangs skyld være tæt på min bolig?
Jeg vil også rigtig gerne finde mig et hus til min datter og jeg, hvordan ser det ud? Jeg skal kunne betale og det er ofte svært som alenemor.
Og sidst - kærligheden lader vente på sig, jeg har søgt mange steder uden held, hvornår løber jeg ind i manden i mit liv? Findes der sådan en til mig?
OG hvordan taber jeg de for mange kilo jeg har? Jeg orker ikke de seje slankekure og ved at mine kilo har med stress, usikkerhed og det at skulle holde sammen på alt alene - kunne jeg snart få lidt luft og frihed?
KH den ventende
Her kommer et svar, som jeg får det ind:
Kære Ventende.
Når jeg stiller ind på dig er det første jeg ser, at du blokerer for en god udvikling i dit liv ved hele tiden at have for ondt af dig selv. Din store selvmedlidenhed gør, at du aldrig får truffet beslutning om hverken det ene eller det andet, ingen ændringer sker. Du skal være den første til at ændre i dit liv, og begynder du at ændre blot en parameter følger andre efter.
Du ønsker et ja eller nej til, om du har nyt arbejde fra 1/8 2010. Det kan jeg desværre ikke se, om du har, men jeg kan se, at en mindre periode med arbejdsfrihed kunne være dig til stor gavn, idet det vil få dig til at reflektere over livet og de muligheder du har, men ikke udnytter. Med hensyn til nyt arbejde vil jeg foreslå dig at lave en liste over dine ressourcer, få ALLE med - også de, du ikke har papir på, såsom at du er flittig og loyal.
Vær ærlig overfor dig selv, også omkring det, du er knap så god til, som fx at nytænke. Herefter laver du en liste over det arbejde du kunne tænke dig uden at skele til de øvrige lister, du har lavet. Er der frit valg på alle hylder, hvad vil du da vælge af arbejde? Se nu på alle listerne, hvad mangler du i at få dit drømmejob? Med dette håber jeg du søger efter noget andet end du plejer. Læs evt. Pernille Meldsteds bog: "Find din Passion på 4 Uger". Se evt. filmen "The Secret".
De kærligste ønsker om snarlig forandring i dit liv
Kiirsten pedersen
Clairvoyant, kinesiolog og akupunktør
www.kiirsten.dk
|