Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 44 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 44 gæster online
Forside arrow Sundhed i Dagligdagen arrow Eksempel fra nattelivet - drømme i serier
Eksempel fra nattelivet - drømme i serier PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
fredag 20. januar 2006

"Drømmeren" spurgte således i NetNaturDoktorens brevkasse:

Hej Brevkassen.

I den sidste uges tid har jeg drømt om at rutsje ned af et bjerg, hvor jeg ligesom befinder mig i et rør (bæltedyrslignende rør) ...

og havner et sted, hvor der er rødt i væggene (velourbeklædte vægge) og jeg kan se, at nogle af mine venner også befinder sig der. Jeg rutsjer ned fra bjerget næsten fra toppen og jeg befinder mig godt, når det sker. Udenfor kan jeg fornemme, at der er koldt og mørkt.


Før i tiden drømte jeg om, at jeg altid leder efter min datter, som om nogen havde manipuleret med min nysgerrighed og dermed få mig til at lede efter min datter, bagefter. Det var også i lignende røde velourvæggede rum, jeg søger.


I nat drømte jeg, at jeg krydsede en flod og deltog i en rejse med børn, der går i skole, hvor vi så på nogle krus i en bod. Jeg følte også, at denne røde farve, næsten mørkerøde farve, dominerede i drømmen. Hænger det sammen med noget fysisk eller betyder det noget? (Jeg har leddegigt.)


Pt. tænker jeg meget over, hvordan jeg har tacklet min forhenværende elskers nye kærestes jalousi. Jeg havde følt mig chikaneret af hende og skrevet til min forhenværende elsker om hendes jalousi. Jeg skrev meget negativt om hende, fordi jeg følte mig målløs og magtesløs over hendes chikane.


I drømmen følte jeg mig let og undersøgte den bæltedyrslignende "tunnel" og kunne føle, at den nu ikke gjorde mig ondt.
Jeg sover normalt 7-8 timer om natten og bor alene med min 11-årige datter. Jeg er 42 år. Hvad betyder det?


Venlig hilsen
Drømmeren.


Men hendes drøm var langt mere omfattende end der kunne gøres rede for i en brevkasse, og var ydermere et meget fint eksempel på, hvordan drømme laver føljetoner og viser os vore resultater. Det er en serie drømme, der kan tolkes på et hverdagsmæssigt plan, men som også giver Drømmeren nogle dybereliggende praj om, hvad hun kan gøre for at få et bedre liv, hvis hun vil tage oplysningerne til sig. Og sådan forholder det sig med de fleste udviklingsdrømme (drømme, der antyder udvikling i en eller anden retning). Her er mit svar til Drømmeren:


Kære Drømmer.

Hvis jeg prøver at tage din ”før-i-tiden-drøm” først (for kronologiens skyld), så ledte du dengang efter dit indre barn (det barn, som du ser i din datter) og naturligt nok ledte du på steder, hvor man finder børn: I livmoderen og alle andre rum, du kunne forbinde med blødhed, ømhed, kærlighed og kvindelighed (rød velour). Dette er selvfølgelig med forbehold for, at du har en anden association til farven rød og velourvæggene i drømmen. Dette KUNNE indikere, at du havde brug for at komme i kontakt med din legende og spontane side. Brug for at kunne føle frihed. Eller måske følte et behov for at finde en tryghed og omsorg, du ikke fandt i vågen tilstand.


Og jo – den røde farve betyder noget, især når den er så gennemgående som her. Dog ikke noget ”slemt” tror jeg – nærmere et forsøg på at få dig til at se løsningen. Dine drømme afspejler en stor ændring i din bevidsthed og på et dybere niveau kan rød forbindes med højere bevidsthedstilstande og kontakt med instinktive ur-energier. Selvsagt ved siden af røds alment kendte betydninger som vitalitetens, lidenskabens, vredens og den seksuelle opstemtheds farve, hvilket danner en bro til din leddegigt, som er en kropslig sygdom, der er opstået på baggrund af mange års uforløst vrede, overdreven selvkritik, lavt selvværd og evt. manglende evne til at hævde dig. Drømmeserien her kan være et middel til at få dig til at se sammenhængen og få dig til at tage skridt til at ændre din adfærd. Læreprocessen består i at lære at give udtryk for dine negative følelser i situationerne, hvor de er berettigede og ikke rette dem mod dig selv eller beholde dem hos dig selv. Få luft, konfronter dine omgivelser med, hvad deres handlinger får dig til at føle. Du har brug for at tage den røde farve til dig for at få større bevægelighed ind i dit liv. Også den røde farves seksuelle betydning.

Du rutsjer ned ad bjerget næsten fra toppen, og du føler dig godt tilpas. Jeg tror (det er kun et forslag), at det mest nærliggende er, at bjerget symboliserer dit forsøg på at stoppe chikanerierne fra din eks-elskers nye kæreste. Du går næsten til toppen (den nye kæreste kan være selve toppen – som du ikke henvendte dig til, selvom det måske var det mest nærliggende at gå til ”hovedet”). Og derefter trækker du dig let om hjertet tilbage og indad til trygheden og fællesskabet med vennerne: Nu har du gjort noget konstruktivt. Du er kommet af med din vrede og magtesløshed. Dit underbevidste formidler til dig en ros i form af en dejlig følelse. I forhold til, at du knytter bæltedyret til din beskrivelse af drømmen, så er den det eneste pattedyr, der har et egentligt panser. Bliver dyret uroligt, forsvinder det i hurtigt løb eller graver sig LYNHURTIGT ned. Danner en tunnel. Det solide panser beskytter også mod rovdyr (ligesom man kan betragte den stivhed, din sygdom giver dig som en slags panser – et panser, der ikke blot beskytter dig mod fjender, men også holder dig fanget, fordi du ikke ved, hvordan du kommer ud). Dyr i drømme markerer ofte en bestemt adfærd, noget instinktivt. Du rutsjer altså ned ad dit bjerg i en pansret tunnel, der beskytter mod en kold og mørk omverden. Hvilket direkte peger på, hvordan du oplever situationen omkring dig. Du er ikke sikker på, at du har tacklet den ”rigtigt” og frygter reaktionen fra omverdenen. Din egen umiddelbare reaktion er at trække dig tilbage til en livmoderagtig hule, man kun kan komme til via en pansret tunnel. Det giver dig måske et praj om en adfærd, du lægger for dagen: At forsvinde ned til trygheden, blødheden og kærligheden blandt de sider af dig selv, du kender for det gode (vennerne), når verden omkring dig viser sig mørk og kold. Du søger tilbage til det livmoderagtige, den allerstørste, allerførste tryghed i stedet for at blive stående og kæmpe, hvis det er det, der skal til. Det er der ikke noget at sige til, at du gør, for tilsyneladende har du erfaring for, at du kan skærme dit sårbare indre mod denne onde verden ved at sky direkte konfrontation. Drømmen kan derfor være en kommentar til dig om, at du har en udpræget konfliktskyende måde at tackle situationer på (så dit følsomme indre ikke lider overlast). Men konfrontation kan være nødvendig for, at du kan bevare din frihed/selvstændighed. Først og fremmest konfrontation med din konfliktskyhed. Find frem til måder, hvor du kan komme til udtryk med dine aggressive og stærke følelser, uden at skade andre eller dig selv. Kreative medier er gode til det. Her kan du forholde dig til dit indres stemme på et neutralt sted, hvor du ikke behøver frygte, at vrede følelser, sendt tilbage imod dig, skader dig. Lav klare udmeldinger til dine omgivelser og dig selv. Tag vare om dit følsomme indre barn (find hende) ved at give hende stemme og bede om det, du/I ønsker dig/jer. Leg fx sammen med din datter. Vær spontan indimellem alt det voksne.

Din sidste drøm viser nærmest et antiklimaks: Du er draget videre på din rejse, er krydset over til et nyt livsafsnit. Du er nu klar over, at en del af dig nu går i skole og du er igen ”til salg” på markedet (kopperne; de klassiske symboler på kvindelig seksualitet – her symbolet på at være ude af parforhold/fri), men ligesom ”Smilende Sussie” i den gamle sang er du kun til salg for kærlighed og ømhed. Så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du roligt lægge din eks-elskers kærestes chikanerier bag dig og koncentrere dig om at få dig et lykkeligt liv. Hvilket altså leder videre til, at du måske kan lindre din leddegigt ved at konfrontere dine forbudte, stærke, indre følelser. Se fx den nye kærestes chikane som et spejlbillede på den chikane, du driver mod dig selv ved ikke at give dig lov til at være både pragtfuld og en fandens kælling (jaloux?) på én og samme gang. Accepterer du dine egne chikanerier, er der ikke så langt til at acceptere dig selv OGSÅ med dine mindre heldige sider, og du vil ikke længere have behovet for at møde disse trælse sider gennem omgivelserne for at kunne få øje på dem.

Jeg ønsker dig alt muligt held og lykke med din ”rejse” mod et bedre liv.

Sidst opdateret ( søndag 29. juni 2008 )
 
< Forrige   Næste >