Forsøgspersoner søges i Østjylland

Herhjemme havde vi en dag en indgående diskussion om, hvad drømme egentlig kan bruges til. Husets søn havde den samme opfattelse som sin psykologilærer – de kunne ikke bruges til en disse.

Det syntes jeg nu nok var meget luftigt sagt af en lærer, som øjensynligt ikke selv havde interesseret sig synderlig meget for emnet og derfor ikke med rette kunne tillade sig at være så skråsikker. Jeg gjorde mig derfor til talsmand for mine egne erfaringer med drømmetydning gennem 13 år. Sønnike var dog langt fra overbevist. Han mente, at en hvilken som helst tolkning ville passe på en eller anden måde. Det havde han jo heller ikke uret i! Det er uendelig let at vride en drøm ud af form, hvis man ikke på en eller anden måde er i dialog med drømmeren. Og da menneskene i en bestemt kulturkreds, som fx danskernes, desuden har mange temaer til fælles (fx jantelovens paragraffer), er det oplagt, at deres underbevidste vil beskæftige sig meget med løsningen af disse temaer. Dette vil komme til udtryk bl.a. i kulturens kunst og de drømme, menneskene i kulturen drømmer samt symbolerne en drømmendes ubevidste vælger brugt i de mindre dagligdags drømme. Så der vil være mange udfordringer mennesker er fælles om. Dette medfører, at kender man grundtemaerne i kulturkredsen, så vil man kunne servere næsten et hvilket som helst grundtema og kunne få drømmeren til at nikke genkendende. Kan dette hjælpe mennesket videre, så vil der heller ikke være noget uldent ved at bruge denne, lidt overfladiske tolkning af drømme.

Men skal drømmene kunne bruges til noget for det enkelte menneske, så er man nødt til at have en mere præcis forståelse af drømmenes sprog. Og det er her samtalen med drømmeren kommer ind i billedet. Skønt der er mange drømmebilleder, der betyder det samme for mennesker over hele jorden (arketyperne), så er der store forskelle på det personlige plan. Forskellige mennesker har forskellige referencer til forskellige drømmesymboler. En person, der ikke er nogen ørn til EDB, vil meget sjældent drømme om computere – med mindre det fx drejer sig om at komme til kort med noget. Ligeledes kan en person, der er specialist indenfor et eller andet fag uden problemer indarbejde sine specielle arbejdsredskaber i sin personlige drømmeprotokol. Dét, der har betydning er, at drømmeren selv har et forhold til det billede, der dukker op. Underbevidstheden vil altid vælge de billeder, der på tydeligste vis formidler budskabet. ”Desværre” er underbevidsthedens sprog meget fantasifuldt. Det er ikke bevidsthedens rationelle sprog. Derfor er drømmetydning ligesom at lære fx russisk. Få forstår det, før de har fået undervisning, men ingen vil dog finde på at antyde, at russisk ikke giver mening. For det gør det jo for de mennesker, der taler det. Derfor handler drømmetydning om at blive så god til at tale underbevidsthedens sprog som muligt. På præcis samme måde som man lærer sig et hvilket som helst andet sprog. Først finder man nogle symboler, som man er meget sikker på, hvad betyder. Så går man i gang med at finde ud af, hvordan det kan give mening i sammenhæng med ens hverdagsliv. Så bygger man betydningen af flere symboler oveni – og inden man ved af det, har man en omfattende ordbog over sit eget drømmesprog.

Efterhånden vokser tilliden til underbevidsthedens kommentarer. Mange videnskabsmænd, såvel som ikke videnskabeligt skolede mennesker, kan fortælle om, hvordan de har drømt sig til løsningen på problemer, der har naget dem. Det er i tidens løb blevet påvist, at man kan lægge sig til at sove med det formål at drømme løsningen på et og andet. Man koncentrerer sig blot om sit spørgsmål til underbevidstheden, inden man sover ind. I løbet af en til tre dage dukker svaret almindeligvis op som et meget kort og klart drømmebillede. Det bedste eksempel, jeg nogensinde har set på dette er fra en kvinde, der var gået 12 dage over tiden. Hun var over 40, så hun havde ingen intentioner om at blive gravid. Hun var derfor forståeligt nok lidt nervøs over situationen. Da hun ikke havde mulighed for at komme til at lave en graviditetstest pga. helligdage, spurgte hun sit ubevidste. Her er drømmen:

Jeg ser en kvinde gå grædende hen over en gårdsplads med en død stork i venstre hånd.

Da storken i Danmark er den, der kommer med de små børn, gik kvinden ud fra, at det ikke var muligt at bringe hende et barn, når storken var død. Ergo kunne hun ikke være gravid. ½ døgn senere fik hun de første tegn på menstruation og dermed sit bevis på, at hun trygt kunne stole på sine ubevidste budskaber.

Man kunne jo få en fornemmelse af, at kvinden græd, fordi hun faktisk ønskede sig et barn, men hendes gråd var forbundet med en fornemmelse i drømme af, hvor forfærdeligt det var, at storke var så sjældne herhjemme efterhånden. Hun mente derfor, at der for hende var lidt skyldfølelse forbundet med, at hun ikke gjorde sin pligt overfor samfundet og fik de 2-komma-et-eller-andet barn, der skulle til for at sørge for befolkningstilvæksten, men faktisk tillod sig at have sine gode grunde til at vælge børn fra. Ikke storke nok = ikke nok til at komme med børn nok. Sådan ræsonnerede hun.

Dette er et meget konkret eksempel på noget, der umiddelbart kunne efterprøves i ”virkeligheden”. Og ellers er drømmene også værdifulde redskaber til forståelsen af de processer, der går for sig i sindet og som ofte spejler sig i den drømmendes virkelighed. Er man meget opmærksom og kender sit drømmesprog godt, er det endda muligt at opdage sygdomme, før de bryder ud fysisk. Og dermed få muligheden for at gøre noget, før det er for sent. Men det er en helt anden artikel.
At arbejde med drømme er at arbejde med at blive et menneske i større balance. Drømme arbejder for dig – og kun dig. Underbevidstheden har ikke skjulte dagsordener. Den er i en usikker verden et element, der kan stoles på. Hvor irriterende, at den så taler volapük.

Og sønnike? Han har fået noget at tænke over, men han er stadig skeptisk. Og hurra for det.