Forsøgspersoner søges i Østjylland

Igennem de sidste syv år, hvor jeg har haft glæden af at være bindeled til den åndelige verden som clairvoyant og medie, har jeg haft mange spændende oplevelser og er blevet bragt mange steder rundt i landet.

For tre år siden fik jeg mulighed for at gæste en række engelske spiritistiske kirker. Dette har bragt mig til England ca. tre gange om året. Her har mine arbejdsopgaver været klarsyn, individuelle clairvoyancer og workshops af forskellig art. Det mest inspirerende har dog været de mange samtaler med mennesker, der betragter spiritismen som en religion. I dagens England er der ca. 500 spiritistiske kirker og ca. 4½ million registrerede tilhængere af religionen. Essensen kort fortalt er, at spiritisterne tror på et liv efter døden. Dette ud fra syv grundlæggende principper, hvor Kristusenergien er den grundlæggende opfattelse. Hvilket vil sige, at I deres tro, opfattelse og filosofi er kristendommen det fremtrædende element.

Igennem mine hyppige engelske besøg har jeg fået mulighed for at erhverve en værdifuld viden og information, hvilket jeg ønsker at viderebringe i dette forum såvel som til mine studerende og den danske befolkning. Dette gør jeg via de klarsyn og foredrag, som jeg afholder landet over.
 

Blandt seriøse medier har vi en grundlæggende mening, der lyder ”vi kan intet bevise, men vi vise”. Jeg har på ingen måde noget ønske om at sige hvilken trosretning det enkelte menneske bør have i den danske befolkning. Dette er en grundlæggende menneskerettighed. Derimod har jeg et stærkt ønske om at få en dialog mellem forskellige livssyn, opfattelser og filosofier. Vi står i dag i en verden og med en verden, der har brug for dialog på alle niveauer.
 

Et klarsyn fungerer hyppigst på den måde, at et medie i en givende samling videregiver en mængde viden om en afdød person. Vigtigst er, at en eller flere blandt publikum kan genkende den afdøde. I denne sammenhæng arbejder en del medier ud fra følgende elementer: En serie korte, beskrivende informationer og hertil en relation. Således at publikum kan søge i deres fortid og finde den beskrevne afdøde. Dernæst kommer det, vi kalder ”bevisførelsen”. Det er meget forskelligt, hvad den afdøde vælger at fokusere på. Jeg oplever ofte årstal, navne, arvegods, situationer, mærkedage m.v.

Publikum forstår det sagte ord, men de kender ikke den følelse, som en kontakt bringer. Dermed kan siges, at alle forstår det talte ord, men ikke det egentlige budskab. Hvilket er det sidste og fjerde element mediet arbejder ud fra. Budskabet kan have en meget stor betydning for den eller de iblandt publikum, der måtte være heldige af at få et budskab. Jeg har oplevet en del mennesker hver på sin måde få en ”forløsning”.

Den 22. maj 2007 havde en kollega og undertegnede et klarsyn i Lemvig i Vestjylland. Dette blev afholdt på det gamle Hotel Lidenlund. Klarsynet var blevet annonceret i de lokale aviser og medier. Små fjorten dage før, oplever jeg, at de lokale præster begynder at skrive læserindlæg i de lokale aviser. Det skal nævnes, at vi taler om en mindre håndfuld præster.
I disse læserbreve kommer udsagn som, at ”jeg er djævlens sendebud” og at jeg opfordrer til at ”lege ånden i glasset”. Jeg får en orientering om disse læserbreve via e-mail. Dette har jeg sat stor pris på. Dog må jeg tilstå, at jeg på ingen måde har opfordret til at lege med ”ånden i glasset”. Med min fortid som narkobehandler, pædagog i psykiatrien og andre tilsvarende institutioner har jeg set, hvad der kan ske, når redskaber ender i ukyndige ender. 

Læserbrevene er skrevet af lokale præster, der set med mine øjne egentlig ikke har en grundlæggende forståelse af, hvad det vil sige at arbejde som medie og virket som sådan. Mit ønske er at afmystificere livet efter døden. Ligeledes at øge debatten, bevidstheden om hvad der sker i forbindelse med det til tider tunge emne døden. Dette naturligvis ud fra en dialog, hvor mudderkastning undgås. Herved kan enhver tale frit i en fornuftig, etisk dialog.
I læserbrevene blev jeg ikke opfordret til at give mit besyv med eller til at gå ind i en anden form for dialog.
 

Kulminationen kom den 22. maj, hvor TV2s landsdækkende nyheder vælger at bringe et indslag fra selve klarsynet i den sene TV2 nyhedsudsendelse. I indslaget ses en gruppe mennesker, ledet af et par præster i det lokale missionshus, bede for de mennesker, som deltager i et totalt udsolgt klarsyn mindre end 100 meter væk på Hotel Lidenlund. Endvidere vises interviews med flere deltagere i klarsynet, interview med undertegnede samt præsterne. Den journalistiske dækning var fin og alsidig.
I dagene op til klarsynet blev jeg gentagne gange ringet op af flere tv-stationer og radiostationer. Spørgsmålet var hver gang, hvad jeg mente om tvisten mellem præsterne og undertegnede. Mit svar var hver gang: ”Jeg ser ingen tvist, men et udtryk for forskellige menneskesyn og opfattelser”. Hvilket er nødvendigt for, at vi kan komme videre i forståelse af hinanden og den gensidige dialog. I mit daglige arbejde som clairvoyant og medie har kristendommen en meget central plads. Her er livet efter døden og reinkarnationstankegangen en del af mit menneskesyn.

Nu, knap fem måneder efter, får jeg forsat mails og telefonopkald fra folk, der med baggrund i TV2 indslaget, forespørger om formålet med at etablere kontakt til de afdøde. Hvad der måtte være af farer og faldgrupper i dette. Jeg forsøger at besvarer disse forespørgsler. Nogle er ikke enige og andre er enige. Mit primære formål er at berette, informere og etablere kontakt til den åndelige verden. Dette på en sådan måde, at tingene gøres så jordnære som muligt og ikke mystiske. Mange af de spørgsmål, jeg får, beror på frygt, angst og desværre uvidenhed.

Flere steder i landet er jeg blevet inviteret til at holde foredrag om åndsvidenskaben (læren om ånden), livet efter døden, reinkarnationsteorierne og klarsyn. Hvilket jeg gør med stor glæde, da dette netop øger forståelse og bevidstheden mellem mennesker. Og forhåbentligt giver stof til eftertanke og dermed en større tolerancetærskel.
I bund og grund er det vel samme præster og medier udfører?

En dialog kunne være ønskværdig for at aflive gamle myter, idet vi jo på forskellig vis vejleder og hjælper mennesker i deres hverdag. Indfaldsvinklerne er forskellige, men grundlæggende er det næstekærligheden til mennesket og menneskeheden der driver værket!