Advarsel mod "party"-kosttilskud

Spirituel jul

Der er liv efter døden – i alt fald hvis man skal tro på dét der foregår tirsdag efter tirsdag i den spirituelle kirke, Daniel Kirken, på Nørrebro, der inviterede AOK inden døre til en klarsynsaften i december med julesang og besøg af hen ved 15 forskelle ånder.

Foto: Benita xxx

Klokken er omkring syv en tirsdag aften i december. Det er koldt derude og langsomt kommer mennesker fra Nørrebros gader valfartende ind i Daniel Kirken. Nogle entrerer alene, andre med en veninde eller et familiemedlem under armen.

Man skal kende til kirkens eksistens for at opdage den, for den ligger presset inde mellem to huse ud mod Peblinge Dossering og ved siden af en af Københavns tjekkede kaffebarer, Kaffesalonen. Indenfor – og efter man har betalt entré på 85 kr. – åbenbarer sig et kirkerum med plads til flere hundrede mennesker. Det er Tim Munkø, sønnen til kirkens leder Kate Munkø, der tager imod penge ved døråbningen. Over ham hænger flere skilte - blandt andet et med påskriften: ’Hvis døden var svaret, hvad var så spørgsmålet?’ – og et andet mere muntert ét af slagsen, hvorpå der står: ’Elvis går igen i Daniel Kirken’, og herunder reklameres for en aften i Elvis ånd, hvor Tony Lundbeck, der har arbejdet som tour guide på Graceland, holder foredrag og fortæller anekdoter om Graceland og Elvis Presleys spiritualitet. For det behøver ikke være så andægtigt i Daniel Kirken. I kirkerummet med højt til et lyseblåt loft, mørke træbænke, hele to prædikestole og et alter med en lille Jesus-figur på, bliver der denne aften i december spillet Abbas ’Dancing Queen’ for fulde udblæsning, alt imens folk hilser på hinanden og sludrer hen over bænkene. ”Hvordan går det?” er der én der spørger. ”Jo tak,” svarer en anden, ”Jeg håber, at jeg får kontakt til min farmor i aften, for det er ved at være længe siden.” AOK bliver godt modtaget af kirkemedhjælper Find Holmenskov, som forklarer, at hvis man kan genkende nogle af de beskrivelser, som mediet giver af en ånd, der træder frem, så skal vi bare række hånden i vejret. Han er kommet i kirken siden hans 20-årige søn døde: ”Det var Rigshospitalet, der slog ham ihjel. Men jeg har haft kontakt med ham nogle gange her, og det har været helt fantastisk,” siger Find, der også selv er begyndt at mærke spirituelle kræfter. Han synes i øvrigt, at han kan fornemme noget omkring AOKs journalist, så måske der dukker en gammel bekendt op? Klokken slår 19.30, musikken bliver slukket, og der bliver stille i kirken.

”Vi beder Fader- og Moderkraften være til stede i denne aftentime. Vi beder om åndelig beskyttelse til vore medier, så de kan gå uhindret rundt og bringe budskabet ud ... Amen,” siger Kate Munkø, der er trådt frem foran publikum og byder velkommen til aftenens klarsyns-seance. Bagefter bliver der sunget ’Det kimer nu til julefest’ – og det med en styrke, vi ikke kender fra rækkerne i den danske folkekirke. Oppe ved alteret sidder Kate Munkø og Find Holmenskov og synger med – ligesom aftenens to medier  – der begynder at gøre sig modtagelige over for de ånder, der denne aften har lyst til at træde frem foran publikum og tale til deres pårørende.

Første medie er Erlinng Chriistensen, der er født med clairvoyante evner. Han er oprindeligt læreruddannet og kommer fra Jylland. I dag arbejder han som clairvoyant rådgiver, reikihealer, inkahealer, foredragsholder og underviser. Han har headset på og vandrer op og ned af kirkegulvet for at få kontakt. ”Jeg føler, hører, ser, mærker og lugter ånderne,” forklarer han bagefter. Og det bliver til en hel del ånder. Blandt andet en meget korpulent dame med vand i hele kroppen, som er død for cirka ti år siden, og som er lidt vranten. Erlinng bliver ved med at vise hendes udbulede kropsstørrelse med sine hænder henover sin mave og omkring sin hals. ”Hun giver mig en mormor-følelse,” siger han. Der er flere i salen, der rækker en hånd i vejret og mener at kende den voluminøse dame. Efter udelukkelsesmetoden kommer Erlinng frem til cirka fire versioner af damen, som har budskaber til de pårørende på bænkene. Den ene er en moster, hvis strikkepinde høvler som trommestikker. ”Hun taler om julen, traditioner og om, at familien ikke går så meget i kirke mere. Hun vil gerne med i kirke og sidde i midten mellem jer, som hun kender,” siger Erlinng. Det er der én blandt publikum, der er helt med på. ”Hun ønsker dig god jul, og siger, at det kan være, der sker noget sjovt. Hvis I andre kunne se hende nu, så er hun altså helt rød i hovedet,” siger Erlinng, der får en høj latter til at gå gennem publikum. En anden version af damen, er en mere hjertevarm mormor – et slags bamsemenneske. Hun knytter sig til en kvinde blandt publikum, som Erlinng får til at bekræfte, at hun har nogle underlige oplevelser i øjeblikket, ting og stemmer, som ikke er her dukker op. Budskabet fra hendes mormor er, at hun skal bruge sine evner. ”Vi har en ledig plads på Sct. Hans,” siger Erling. ”Jeg arbejder på Sct. Hans,” svarer kvinden. ”Det ved jeg,” siger Erlinng. ”Men der er en opfordring fra din mormor til at bruge dine evner. Tag at komme i gang unge dame,” siger Erlinng, og publikum griner igen.

Der er også to versioner af en frihedskæmper fra anden verdenskrig, som var politisk aktiv og meget dygtig til at skrive. Han – og pludselig to af hans brødre - har en relation til en ung fyr i salen, som netop er stoppet med sit studie. De tre frihedskæmpere vil gerne give ham et skub til at komme i gang igen med et humanistisk studium, for hvis han bruger sine evner rigtigt, kan han udrette noget stort. Der er også en ånd, som har relation til en kvinde, der sidder oppe på balkonen i salen. Efter at de har kommunikeret lidt gennem Erlinng, spørger Erlinng, hvordan hun har det oppe omkring brystkassen lige nu. ”Øhhh altså”, svarer kvinden tøvende - ”Jeg er præmenstruel, så mine bryster er rimeligt ømme.” Der bliver igen grinet RIGTIGT højt, og Erlinng indvender, at han nu mere tænkte på, om hun måtte have en følelse af varme i hjertet. Og det medgiver kvinden at have, ja, den har hun faktisk følt, siden hun tog hjemmefra i dag.

Efter Erlinng går Tine Ann Gaardsdal på. Hun har under hele seancen siddet på en stol med siden vendt ud mod publikum – rank og mange gange med lukkede øjne. Tine er uddannet klassisk sanger fra Det kgl. danske Musikkonservatorium og er nyuddannet clairvoyant, medie og reikimester. Det er hendes første aften i Daniel Kirken, og i modsætning til Erlinng, der joker meget undervejs og laver væddemål med publikum om middage og kopper cafe latte, er hun i en slags trance under seancen. Hun rokker mange gange fra side til side, trækker vejret i nogle hurtige snappende åndedrag, lukker øjnene og lader sig ind i mellem afbryde midt i sin talestrøm af budskaber fra de døde. Hun har blandt andet fat i en lille firkantet mand, i en vissengrøn jakke, som han er meget glad for. Han udspalter sig også i flere personer blandt publikum og har budskaber om ’ro på’ til en pige, der studerer og er tæt på en eksamen. En anden ånd taler om ’at dele sol og vind lige mellem de nulevende personer i en familie’ – og dét er en ung pige blandt publikum med på.

Da der er gået to timer, er de to mediers seancer slut – vi synger ’Dejlig er Jorden’, og så er der kaffe, brunekager og pebernødder i krypten. Mange går ned og taler videre med medierne, eller sidder og taler sammen om blandt andet de personer, der er trådt frem for dem i dag. Vi spørger Erlinng, hvorfor der pludselig kan udspalte sig flere ånder fra den samme person, som for eksempel den voluminøse dame med vand i kroppen – og han forsøger at forklare, at sådan er det altså bare engang imellem, og hvordan han rent teknisk modtager og videregiver hver persons budskaber, men det bliver aldrig helt klart, hvordan det sammentræf kan lade sig gøre. En kvinde ved navnet Ninna Schumacker, der er kommet i kirken hver uge i en længere periode og er begyndt at opdatere Daniel Kirkens hjemmeside, fortæller om sin tilknytning til kirken.

”Jeg kommer her fordi jeg kan se de døde. Det har jeg kunnet gennem hele mit liv, og så interesserer jeg mig for, at der er et liv efter døden. For mig er det en naturlig ting, og jeg må være i et miljø, hvor andre også kan se de døde. Det at høre fra ens nærmeste, der er gået bort, er en helt utrolig følelse,” siger Ninna Schumacker.

Vi spørger hende her på falderebet om de døde så hele tiden er synlige for hende og tænker på situationer som for eksempel i sengen, hvor man ikke lige har lyst til at mormor står ovre i hjørnet, eller når man opfører sig lidet sobert efter en del drinks på en natklub?

”Nej, man kan jo lukke ned og op for ånderne. De er dér, hvor man tænker på dem, i situationer hvor de er nærmest. Og så skal man jo huske, at de kommer for at hjælpe folk, der har svært ved at komme videre,” siger Ninna Schumacker.

Så vi kan godt ånde lette op og fyre den af i de kommende uger til julefrokosten og nytårsaften, uanset om vi har kontakt til mormor eller mormor gerne vil kontakte os, for hun er IKKE med alle vegne ... hun må vel også have andet at foretage sig hinsides? Men vil du møde hende, kan det måske lade sig gøre i Daniel Kirken næste gang de holder Helaftensklarsyn den 8. januar.

Daniel Kirken

Til Daniel Kirken er tilknyttet cirka 50 spirituelle kirkegængere, der dukker op indimellem. Den aften AOK kom forbi, var der 50 mennesker i salen, hvoraf halvdelen var mødt op for første gang.

Daniel Kirken er opført i 1932 af Emilie og Alfred Nielsen, der byggede den i et tidligere kaffebrænderi. I salen er der to prædikestole, fordi Emilie og Alfred insisterede på at prædike fra henholdsvis højre og venstre side af salen. I dag er kirken ledet og ejet af Kate Munkø, der tilbage i 1982 købte kirken sammen med sin daværende mand, spiritisten, mediet og magnetisøren Frank Munkø, der blandt andet har medvirket i tv-programmet ’Åndernes Magt’. Frank Munkø døde i 2002.

Daniel Kirken tilhører ingen særskilt trosretning og anvender ingen dogmer, ritualer eller ceremonier. De vejleder gennem medier og foredragsholdere i åndelige spørgsmål. Kirkens åndelige rødder er hos de førkristelige gnostiske essenere og de langt senere katarer. Derfor anerkendes ingen ydre åndelige autoriteter. Men da Jesus betragtes som en af de højest udviklede ånder, der har levet, tror man også på Jesus i kirken. De åndelige verdener er lige så virkelige som de fysiske for Daniel Kirken, derfor går man i dialog med afdødes ånder og lader dem påvirke de levende i forhold til deres udvikling på det moralske og intellektuelle område.

Udover klarsynsaftener holder Daniel Kirken musikaftener, foredrag og healings-seancer.

Se mere på www.danielkirken.dk