Forsøgspersoner søges i Østjylland

Her, umiddelbart inde i det nye år, kunne det være på sin plads at skrive lidt om carambole-frugten - eller stjernefrugt, som den også kaldes. Hvorfor det?

Carambole: En mærkelig frugt

Jo, carambole er velkendt i udlandet for sin fortræffelige virkning på tømmermænd. Så er hovedet ved at eksplodere, så er stjernen i komedien carambole-frugten. Det vender jeg tilbage til. Først lidt om frugten.

Oprindelse
Carambole (lat.: Averrhoa carambola) menes at stamme fra sydøstasien. Den vokser vildt på Molukkerne i Indonesien. I øvrigt det eneste sted, hvor den findes i vild tilstand. Det er en meget gammel kulturplante, idet der findes ord for frugten i det gamle indiske sprog, sanskrit.

Carambole eksporteres i dag i stor stil fra Malaysia, i mindre omfang fra Columbia, Israel, Brasilien og Thailand. I sit hjemland kan den blive op til 17,5 cm lang. Herhjemme ser vi kun 1/3 - ½ af den størrelse.

Sådan ser den ud
Planten, som carambole er frugten af, er et træ eller en busk, der kan blive helt op til 15 m højt. I plantagerne klippes den dog, så den bliver en tæt busk på højst 5 m. Dette gør det nemmere at arbejde med planten. Det er en smuk, stedsegrøn plante, der er pyntelig i sig selv, da den blomstrer året rundt. Den ligner bladmæssigt lidt mimosa. Det er ret svært at få øje på plantens umodne frugter, da de falder helt sammen med resten af bladhanget i både farvesammensætning og form.

Blomsterne er mørklilla og rosa og sidder mange sammen. Som mange andre blomster fra disse egne åbnes de kun på et bestemt tidspunkt af døgnet. Carambolens blomster åbner sig mellem 8 og 10 om formiddagen og bestøves i dette tidsrum af insekter.
Efter ca. 1½ måned begynder frugterne at modne og da frugtfluer er særdeles glade for at lægge æg i frugten, pakkes de i plantagerne ind i papir når de er 3-4 cm lange for at undgå dette.

Carambole er en regnskovsplante, der trives bedst i tropiske egne med typisk monsunklima og skyggede steder. Jorden bør være konstant fugtig, for træet tåler ikke tørke. I plantagerne kunstvandes der derfor ofte i den tørre tid (drypvanding). Heller ikke oversvømmelse og kraftig blæst kan den lide. Men derudover er den ret modstandsdygtig og taknemmelig og kan også vokse i subtropiske egne uden frost.

Selve frugten, som vi spiser, er stjerneformet. Deraf tilnavnet stjernefrugt. Kanterne kaldes vinger og kan variere i antal fra 3 til 6. Hyppigst ses 5.
Skindet på frugten er tyndt og voksagtigt skinnende. Umoden er frugten helt lysegrøn og skifter til gul, når den modnes. I fuldmoden tilstand er den enten gul eller orange og skindet bliver næsten gennemsigtigt. Det kan trækkes af, hvis man ikke vil spise det.

Frugten er spiselig, når vingerne bliver brune i spidsen. Det brune er et modenhedstegn og ikke et tegn på, at frugten er dårlig.

En sanseoplevelse
Carambolen er en sanseoplevelse. Den er meget dekorativ i hel tilstand. Skærer man den i skiver, ligner hver skive en lille stjerne: Kraftigt gul i kanterne, lidt lysere i kødet indenfor og med en hvidlig stjerne i midten. De frø, der evt. måtte forekomme, er spiselige. Duften minder om jasmin og smagen varierer efter modenhed og type fra let sur til meget syrlig. Når frugten er moden blandes det syrlige med en svagt sødlig smag.

Den syrlige smag stammer fra frugtens høje indhold af oxalsyre (100-700 mg/100 g), som vi i Danmark især kender fra rabarber, spinat og skovsyre. Desuden har carambole et meget højt indhold af C-vitamin (26-35 mg/100 g) som også bidrager til den syrlige smag. Udover dette indeholder carambole meget provitamin A samt mineralerne magnesium, jern, fosfor og calcium.

Oxalsyre kan i meget store mængder binde madens kalkindhold og det er derfor hensigtsmæssigt at neutralisere oxalsyren med salt. Modsat hvad man skulle tro, smager frugten faktisk godt med en smule salt til.

Advarsel til nyrepatienter
Jeg skal her henlede opmærksomheden på, at 2 undersøgelser fra hhv. Malaysia og Taiwan har vist, at NYREPATIENTER ikke kan tåle carambole, selv i mindre mængder. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor nyrepatienter helt at holde sig fra denne frugt. Intet tyder på, at den er giftig for raske mennesker. (Se Fødevareministeriets advarsel.)

Symptomerne på forgiftning er bl.a. vedvarende hikke, der ikke reagerer på behandling, opkastninger, bevidsthedsforstyrrelser, kramper og andre forskellige symptomer fra centralnervesystemet. Sværhedsgraden af symptomerne er proportional med forgiftningen. Symptomerne begynder 1-6 timer efter indtagelse af frugten. Men som sagt: Der er ingen grund til bekymring, hvis du er sund og rask. (Se omtalen i Ugeskrift for læger 2003 nr. 47.)

Anvendelse
I Danmark anvendes carambole mest til dekoration af desserter eller i drinks pga. sit eksotiske udseende. I Sydøstasien spises den oftest frisk, skåret i både og drysset med lidt salt til neutralisering af oxalsyren. Eller man blender frugten og serverer den kold - også tilsat lidt salt. Enderne skæres fra, da de ikke smager så godt.

Ud over sin dekorative virkning, kan carambole også bruges i gelé, mos, kompot og marmelade. Desuden kan der laves pickles i eddikelage af de umodne frugter. Dens syrlighed gør den - ud over til desserter - egnet som tilbehør til skaldyr og fisk. Kan steges.

De hele frugter egner sig ikke til nedfrysning, men skiveskåret kan frugten fryses med henblik på brug i drinks. I køleskab holder frugten sig i ca. 3 uger. Ved stuetemperatur relativt kort tid.

Andre anvendelsesområder
Carambole er gammelkendt som et middel mod tømmermænd i dens hjemlande, hvor saften også bruges som febernedsættende middel. Kineserne har desuden brugt frugten som middel mod for højt blodtryk. I Malaysia bruges bladafkog mod hududslæt.

Herudover er denne fleksible frugt også blevet brugt som pletfjerner og saften er god til at polere metaller - især messing - med.

Litteratur:

1. Neto MM, Robl F, Netto JC (1998). "Intoxication by star fruit (Averrhoa carambola) in six dialysis patients? (Preliminary report)". Nephrol Dial Transplant 13 (3): 570–2.
2. Neto MM, da Costa JA, Garcia-Cairasco N, Netto JC, Nakagawa B, Dantas M (2003). "Intoxication by star fruit (Averrhoa carambola) in 32 uraemic patients: treatment and outcome". Nephrol Dial Transplant 18 (1): 120–5.
3. Chang JM, Hwang SJ, Kuo HT, et al. (2000). "Fatal outcome after ingestion of star fruit (Averrhoa carambola) in uremic patients". Am J Kidney Dis 35: 189–93.
4. Chen LL, Fang JT, Lin JL (2005). "Chronic renal disease patients with severe star fruit poisoning: hemoperfusion may be an effective alternative therapy". Clin Toxicol (Phila) 43 (3): 197–9.
5. Chang CT, Chen YC, Fang JT, Huang CC (2002). "Star fruit (Averrhoa carambola) intoxication: an important cause of consciousness disturbance in patients with renal failure". Ren Fail 24 (3): 379–82.