|
Hej.
Jeg er en kvinde på 41 år, som brændende ønsker mig at blive gravid. Jeg har to dejlige, sunde børn på hhv. 15 og 16. Jeg har haft spiral, fik den fjernet i marts. Siden da har min menstruation ikke været regelmæssig. Jeg fik for en måned siden p-piller af min læge, for at stoppe mine blødninger og få styr på min cyklus. Men jeg vil høre, om der findes noget naturprodukt, der kan hjælpe mig med at få ægløsning, og styr på min cyklus, så jeg kan blive gravid.
Med venlig hilsen
Uzmah Ahmad
Hej Uzmah Ahmad.
Det er vigtigt, at du stopper med p-piller, hvis du vil bruge naturmedicin, fordi du ikke kan kombinere dem ... P-piller laver en kunstig cyklus og så kan naturmedicinen ikke virke. Det, jeg vil råde dig til, er at tage to Vitex, som er en hormonregulerende urt, der påvirker din hypofyse til at sende de rigtige mængder af hormon til dine æggestokke ... Tag dem om morgenen uden for måltidet med lidt vand ... så virker de bedst.
Du skal også være opmærksom på at indtage flerumættet fedtstoffer, da de er grundstofferne i hormoner. Her kan du bl.a. tage Oil of Life/Livets Olie, og det tager du efter vægt - 1 spsk. pr. 25 kg du vejer. Men start altid med en lille dosis og trap så langsomt op.
Sammen med dette vil jeg anbefale dig at indtage et par gode vitaminer, som f.eks. Baby Me Now 3 stk. dagligt.
Du kan starte med at gøre dette og give det ca. en måned og se, hvordan det går. Det kan godt være, at du skal regne med en længere periode ... 3 måneder er ikke lang tid, når vi taler hormoner.
Der er også den mulighed, at du får lavet en urteblanding specielt til at regulere hormonerne. Det kan du få lavet hos Naturpoteket i Teglgårdsstræde 6, 1452 København K ... eller få en tid hos en biopat, så du kan gå mere specifikt til værks.
Held og lykke med det hele.
Kærlig hilsen
Agathe Dorado
Biopat
www.biopati-klinikken.dk
|