|
 A-vitamin er en fedtopløselig antioxidant. Det beskytter hud, slimhinder, øjne, immunforsvar og cellemembraner. Skarpt lys og kraftige lyskilder forbruger A-vitamin.
Leveren kan indeholde store mængder A-vitamin. Frigørelse igen kræver zink.
Betakaroten er et forstadium til A-vitamin, men er svagere (1:6).
Tilskud af A-vitamin tages bedst om morgenen. Maden skal være fedtholdig, og der kan samtidigt indtages E-vitamin, som beskytter A-vitaminet.
I forbindelse med stofskifteprocesserne, kan der dannes frie ilt-radikaler, hvilket vil sige at iltmolekylet har modtaget en elektron - en negativ ladning. Det negativt ladede iltmolekyle kan indgå i iltningsprocesser. Dette er specielt usundt for fedtmolekylerne, der undergår harskning.
Antioxidanter er stoffer, der modvirker frie ilt-radikalers negative virkninger ved at "fjerne" iltmolekylets negative ladning.
Tegn på mangler:
Slimhindesygdomme, halsbetændelse, konstant hoste, bihule- og ørebetændelse, tør rynket hud, hudorme, talgknopper, dårligt nattesyn, eller overfølsomhed overfor lys.
For store doser A-vitamin kan give forgiftningssymtomer.
Gravide må ikke tage for store doser A-vitamin af hensyn til fosteret.
Overdosering kan give kvalme, muskelsvaghed, hududslet, tør hud, træthed, manglende appetit, ømhed i knogler eller smertende led.
Hvor findes A- vitamin naturligt:
Ægte A-vitamin (retinol) findes i lever, fede mælkeprodukter samt æggeblomme.
Betakaroten (forstadium til A-vitamin) findes i bananer, appelsiner og grøntsager som er i farverne gul, grøn, rød fx. gulerødder, peberfrugt m.fl.
|
Sundhed i Dagligdagen 
