|
Skrevet af NetNaturDoktoren
|
|
onsdag 21. maj 2008 |
|
Selve ordet astrologi betyder direkte oversat fra græsk »stjernelære« og betegner videnskaben om himmellegemernes indvirkning på menneskelivet. Sammen med astronomien er astrologien den ældste kendte videnskab. Ifølge de historiske kilder kom astrologien fra oldtidens Babylon, men astrologien daterer sig normalt tilbage til et sted efter år 100.
Astrologi hører under den hermetiske behandlingsform. Den hermetiske filosofi går ud fra, at alt er en enhed. Såvel det store og det små, som det ydre og det indre. Denne helhedsfilosofi kaldes undertiden for holisme. Astrologi er altså baseret på en filosofi om altings enhed. Derfor er det muligt at udtale sig om et menneskes liv ud fra stjernernes stilling på himlen.
Et samlet billede af alle planeters plus Solens og Månens stilling - set fra Jorden - er den tegning, der hedder et horoskop. Og det er denne tegning, astrologer kan aflæse som himlens sprog, som symbolerne kaldtes i ældre tid.
Gennem horoskopet har det enkelte menneske mulighed for at lære sig selv at kende i dybden. At få tydet sit horoskop vil sige at få overblik over sine muligheder og sine begrænsninger.
|
|
Sidst opdateret ( lørdag 26. juli 2008 )
|