Forsøgspersoner søges i Østjylland

En af de mest almindelige følelser at møde i drømme er angst. Jeg formoder, at det skyldes, at vi i dagligdagen sjældent har tid til at tage os af vanskelige eller ubelejlige følelser – eller direkte søger at undgå at tage stilling til dem.

Men gemt er ikke glemt. Når vi lægger os til at sove, sætter vi vores bevidste vilje og vågne sind ud af funktion og overlader valpladsen til det ubevidste sind. Så slippes følelserne og det irrationelle løs og fylder vore drømme med dystre stemninger, symboler ladet med konfrontationer og spænding, pinagtigheder, flugt og/eller tilfangetagelse, handlingslammelser, fald, død, sindssyge, frustrationer, groteske situationer, forbrydelser og melodramaer med meget mere.

Angstdrømmene søger at gøre den drømmende opmærksom på, at der er behov for at tage fat i nogle problemer, der forårsages af stærke psykiske energier, hvis optræden i dagligdagens scenarier kun er den ydre manifestation. Den egentlige årsagsfaktor – som drager disse hændelser ind i drømmerens bevidste liv – skal findes i drømmeren selv. Dette gælder formentlig også i tilfælde, hvor man drømmer noget angstfremkaldende, der senere viser sig at gå i opfyldelse – måske mange tusinde km væk og slet ikke i en tilsyneladende sammenhæng med ens eget liv. Her er teorien, at ens eget følelsesmæssige tema ligner det arketypiske tema i den kollektive hændelse, hvilket gør éns underbevidste ekstra følsomt for modtagelse af energier, der er i færd med at samle sig for at igangsætte den begivenhed, man drømmer om. Et eksempel er her ulykkerne d. 11.9. omkring World Trade Center i USA, hvor talrige mennesker efterfølgende er stået frem for at fortælle om deres drømte forudanelser. Der må man altid spørge sig selv: Hvorfor drømmer disse mennesker denne (i temaet forbløffende ens) drøm, når tusindvis andre ikke bliver påvirkede i deres drømmeliv? Spørgsmålet står stadig åbent, men det mest nærliggende svar er, at der hos disse mennesker er denne psykiske forbundenhed til bestemte følelsesmæssige mønstre i det kollektive (dvs. i verdensfællesskabet) pga. en uvidenhed om/undertrykkelse af dette mønsters tilstedeværelse i drømmerens eget liv.

For at vende tilbage til angstdrømmenes funktion, så er det ikke meningen, at de skal berøve drømmeren nattesøvnen eller pine ham eller hende unødigt. Oftest forbliver drømmeren i drømmen i hele dens længde, modsat mareridt, som er så følelsesladede, at en rædselsimpuls i drømmeren afbryder drømmen i nærheden af klimakset og dermed forhindrer den umiddelbare forløsning. Et mareridt er så intenst, at det kan udløse en flugtreaktion for livet, fordi sindet tror sig truet på livet af det drømte.  Der er dog ingen livsfare forbundet med mareridt, men endnu mere end angstdrømmene gælder det om at konfrontere dem. Angstdrømmenes store følelsesintensitet tjener til at sørge for, at drømmen huskes og gør opmærksom på, at det er vigtigt at finde frem til og gøre noget ved årsagen til angsten. Det er vigtigt, fordi angst (og andre overlevelsesrelaterede følelser som fx vrede, kønsdrift og sult) der ikke tages alvorligt kan skabe stærke blokeringer i psyken som med tiden samler sig til uhensigtsmæssige handlingsmønstre, der er svære at arbejde sig ud af igen og som i værste fald kan resultere i sygdom.

Jeg føler, at det er vigtigt at huske sig selv på, at angstfremkaldende drømmestof er potentielt udviklingsmateriale og af underbevidstheden betragtes som nødvendigt at bearbejde for den indre balances skyld. Føler man sig derfor ikke i stand til at konfrontere angstdrømme på egen hånd (man har måske ikke viden nok, er skræmt af drømmene eller lignende), så kan det være en god ide at opsøge drømmegrupper eller arbejde med drømmene sammen med en professionel terapeut. Begge dele er fuldt forsvarligt, hvis man ellers er psykisk sund og rask.