|
Skrevet af Jette Holm
|
|
torsdag 01. maj 2008 |
|
Ametrin er en kombination af ametyst og citrin, deraf navnet ame-trin. Det er ikke en menneskeskabt stenkombination, men naturens eget værk.
Ametysten udvikler sig naturligt fra ametyst til citrin ved en bestemt temperatur og varmepres. Ikke alle ametyster bliver til ametriner eller citriner og derfor er de i særlig høj kurs. Det betyder f.eks. at mange af de citriner der er på markedet er ametyster som mennesket har behandlet for at få dem til at blive til citriner. I fagkredse kaldes disse citriner for ”opvarmede ametyster”.
Ametrinens energi er et billede på dens udvikling, noget gammelt der overgår til noget nyt – ametysten der udvikles til citrinstenen. Ametrinen kan anvendes når du skal forene noget gammelt med noget nyt. Det kunne for en forening af din familie med en ny mands familie og hans børn. Det kunne være en omlægning af dit firma fra en profil til en ny profil eller f.eks. ved overgangen i en flytning til udlandet.
Amtrinen hjælper os med at kombinerer det gamle med det nye, med at få tingene til at smelte sammen og gå op i en højere enhed.
Fysisk: Ved indoperation af proteser kan ametrinen være en støtte. Desuden hjælper den os med at få samling på vores energier, så alle tydelige stress tilstande kan den være med til at heale.
|
|
Sidst opdateret ( mandag 10. august 2009 )
|