Advarsel mod "party"-kosttilskud

Fødevarestyrelsen advarer mod ni sundhedsskadelige kosttilskud, der bliver solgt fra hjemmesiden Partypills.dk samt i kiosker og på diskoteker i Øst- og Midtjylland.
Læs videre... [Advarsel mod "party"-kosttilskud]
 

Din Alternative Portal

Chat på Alterne

We have 30 guests online
Advertisement
Advertisement
Advertisement
Advertisement

Who's Online

Vi har 30 gæster online
Forside
21 - stadig uden barn PDF Udskriv E-mail
Skrevet af Maryanna Morthensen   
lørdag 17. oktober 2009

 

Hej.

Jeg er en ung pige på 21, som lever et dejligt liv sammen med min kæreste. Vi har nu i over et år prøvet at få et barn, men der er ikke sket noget endnu. Jeg har været hos lægen, men hun ville ikke hjælpe, og nu er jeg begyndt at blive lidt frustreret over det. Jeg tænker tit på, om det er mig eller kæresten der er noget galt med. Så mit spørgsmål er. Vil vi nogensinde få børn sammen? Håber, at I vil svare.

Venlig Hilsen
Lene

 

Kære Lene.

Fortvivl ikke. Jeres hårde "arbejde" vil med tiden blive belønnet. Lige nu må du dog slå en vis mængde koldt vand i blodet. Jeg tror, at jeg vil indtage den samme holdning som din læge - dog nok ikke af samme årsag :-) Jeg vil prøve at forklare situationen ud fra mine kort.

Det antydes, at du er en person med litterær smag, lidt af en drømmer, og det kan være svært for dig at gøre ting fysiske. Altså fx at samle den store psykiske længsel efter et barn til et fysisk barn. Husk, at vi tale om situationen nu - det er ikke nødvendigvis noget, der forbliver sådan. Det kan virke som om, at ønsket om at få barn bunder i en drøm om den perfekte, lille familie. Når I nu har det så godt sammen. Udadtil virker du på andre som en alvorlig og moden person, men indeni bor en skælmsk natur, som ikke rigtig kan komme til orde på sine egne betingelser. Det ville den kunne, hvis den fik et barn, der kunne give den en undskyldning for at lege ... den længes efter at være sorgløs og lege. Så det ville være rigtig godt for dig at gøre. Uden at skulle bruge undskyldninger. Bare leg. Det glemmer voksne tit, men det er SÅ vigtigt at blive ved med.

Din længsel efter et barn er ved at give dig stress. Ikke bare frustration. Og det bør du tage alvorligt, da projekt barn og stress ikke er forenelige størrelser. Du og din kæreste har mange lykkelige stunder til gode i hinandens selskab, men som det er nu, risikerer du faktisk at abortere, hvis du bliver gravid. Den kommende tid bør du/I bruge på at kommunikere meget - røre, snakke, "meditere" - i det hele taget forsøge at bringe ro ind i jeres tilværelse. Parker projekt baby et stykke tid. Hen ad vejen vil der blive afklaret mange ting, og opdager du undervejs ting, som det kunne være godt at vende med en 3. (støtte)person, så hold dig endelig ikke tilbage. Men jeres fælles lykke er den største garant for, at jeres projekt skal lykkes på sigt, så forsøm ikke hinanden. Dvs. vær ikke blot sammen, fordi der skal komme et fysisk resultat i form af et barn ud af det.

Din krop yder stærk modstand mod at undfange et barn i øjeblikket. Det er ikke ønskeligt for dig at komme i den situation, da det vil skabe for store forstyrrelser i både sind og krop. Dette skal forstås på den måde, at du ikke er ældre end at der først nu er ved at komme styr på dine kønshormoner, og en graviditet forårsager en voldsom omvæltning i disse. Rådet fra før bliver understreget ved, at mine kort fortæller, at vejen ud af dødvandet er at befri dig selv fra tilværelsens stress og jag. Find tålmodigheden frem, find fred i dit indre og søg at arbejde for at tilvejebringe en krop og et sind, der er en oase af fred og harmoni som enhver barnesjæl ville elske at tage bolig i.

Resultatet vil være succes - men det vil være et godt stykke ude i fremtiden. Til den tid vil det være en ubestridelig glæde og fornøjelse, både at lave barnet og at få det. Barnet - når det kommer - vil være en kilde til indre glæde og tilfredshed, og det vil komme, fordi I begge er i harmoni med jer selv, hinanden og verden på undfangelsestidspunktet.

Kærlige hilsner og de bedste ønsker for fremtiden
Maryanna Morthensen
Dipl. kunstterapeut

www.epilepsi-partner.dk

Sidst opdateret ( fredag 31. december 2010 )
 
< Forrige   Næste >